Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte häftet - Nyere dansk Litteraturforskning. Af Aage Houken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ny ere dansk Litteraturforskning
Af Aage H o ti k e n
ÆL^Sa GEORG BRANDES DÖDE i
1927, var den Epoke, som han var Bannerfører
for, forlængst afsluttet, men det var hans
Livsværk som bekendt ikke. Det er sikkert
ogsaa kendt i Sverige, at han gennem mere
end en Menneskealder var the grand old man
i dansk Litteratur, der blev ved at overraske
ved sin enorme aandelige Vitalitet, ja, efter sit
fyldte 70’ Aar præsterede en Produktion af
bindsvære Værker, som vilde være nok til at
udgøre andres hele Livsværk. Var det
Tankerne om Verdenskrigen, der fik den store
ensomme til at søge tilbage til Voltaire, Goethe,
Cæsar og Michelangelo —- man vil huske,
hvordan han forgæves kæmpede for at være
neutral, kæmpede mod alt det i Krigen, der
for ham var kæmpemæssig Dumhed, og
tørnede sammen med Venner som William
Archer og Georges Clemenceau — eller har han
i sit Livs Aften villet sige sine Heroer Farvel?
Nok er det — han begravede sig i en
Heltedyrkelse uden Lige, og i nogle Smaabøger
vendte han tilbage til sin Ungdoms lyse
Hellenisme. I hans Privatsekretær, Fru Gertrud
Rungs interessante Bog »Georg Brandes i
Samvær og Breve» (1930) faar man et
rørende smukt Indtryk af Oldingens
Saligheds-følelse, da han endelig som 80-aarig staar paa
Akropolis, noget han havde længtes efter hele
sit Liv og nu oplever i tavs lykkefyldt
Betagelse. Endvidere tog han i sin høje Alderdom
et Basketag med Theologien i nogle smaa,
hvasse Skrifter mod Kristendommen. De er
ikke meget værd, men hele hans Lidenskab
brænder i dem. Hans Ungdoms Motto over
»Hovedstrømningerne»: »Ich, was mich
be-trifft, bin überall Feuer» stemmer ogsaa med
hans Alderdom. Hans Ulykke var, at han
blev altfor gammel — han var allerede
Historie, da han fyldte 70 Aar. Om hans Bedrift
som Vækker og Indfører af europæisk Aand
i 1870 og følgende Aar behøver der ikke at
tales her. Forresten har hans Ven, Digteren
og Dramaturgen Henri Nathansen, i 1929
udgivet et »Portræt» af Brandes, en
psykologisk Skildring af Mennesket Brandes, som
sikkert vil blive staaende som endegyldigt.1
»Alle vi her i Norden, som beskæftiger os
med Litteratur, er Elever af Georg Brandes»,
sagde Valdemar Vedel i en Mindetale ved hans
Død. Det er rigtigt, men det er en Selvfølge,
at de der kan betragtes som hans Elever, er
gaaet deres egne Vegne og har søgt andre
Ar-bejdsomraader og Metoder. Sikkert nok er
der ikke mange, der kan maale sig med
Brandes i Henseende til udstrakt Læsning og
forbløffende Kendskab til de store
Kulturlandes Litteraturer. Først og fremmest maa
her nævnes den nylig afgaaede Professor i
almindelig Litteraturvidenskab Valdemar
Vedel (f. 1865).® Han gjorde sig i sin Tid
bekendt ved sin Doktordisputats »Studier over
Guldalderen i dansk Digtning» (1890) og ikke
mindst ved sin smukke Bog om svensk
Romantik (1896) og har siden udvidet sine
Studier til hele Europa, først med det store
Firebindsværk »Middelalderlige Kulturidealer.
Helteliv, Ridderromantik, Bag Klpstermure, By
og Borger» (1901—11). I de senere Aar har
han taget Renæssancen op til Behandling
sammen med Baroktiden og Klassicismen.
Heraf er følgende Værker udkommet: »Barok
i italiensk og spansk Aandsliv» (1918),
»Renæssancens Frembrud» (1922),
»Højrenæssancen Syd og Nord for Alperne» (1923)
»Corneille» (1927) og »Moliére» (1929). Det er
lærde Bøger, imponerende ved deres uhyre
Kundskabsmængde og ved den virtuose
Inddragen af den bildende Kunst i
Undersøgelsen —■ ikke for intet er Vedel Elev af Julius
Lange — de er ikke lette at læse, og
Forfatterens Stil gør dem ikke lettere. Det er Vær-
1 Artiklar i Ord och Bild om Georg Brandes:
Carl Behrens : Georg Brandes’ Samlede Skrifter.
1899, sid. 287. Ruben G:son Berg : Till Georg
Brandes’ sjuttioårsdag. 1912, sid. 34. Paul V.
Rubow: Georg Brandes. 1927, sid. 273.
2 Se Fredrik Vetterlund : Valdemar Vedel. Ord
och Bild 1926, s. 96.
I Lighed med en foregaaende Artikel om nyere dansk Sprogforskning i Ord och Bild 1934 er det min
Hensigt i denne at trække nogle Hovedlinjer op i den samtidige Litteraturforskning. Det bliver nødvendigt
at holde sig til denne og ikke at medtage den egentlige Litteraturfo-itø’Æ, som den udøves i Dagblade og
Tidsskrifter, hvilket vilde føre for vidt. Kun i enkelte Tilfælde vil den blive nævnt.
275
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
