Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte häftet - Nyere dansk Litteraturforskning. Af Aage Houken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ny ere dansk Li i teraturforskning
præsentanter for »Lyssynet», Idyllen, Op
timismen i Begyndelsen af Aarhundredet.
Det falder noget tvungent ud, naar den
store ensomme bliver skubbet ind i
Ingemanns, Hauchs og Rahbeks glade Kreds, og
det virker ikke overbevisende.
Hovedværket er dog Prof. Edvard Geismars mægtige
Arbejde i 6 Bind »Søren Kierkegaards
Livs-udvikling og Forfattervirksomhed» (1926—28).
Det er det fyldigste Værk om vor
Litteraturs største Aand, der hidtil er udkommet,
dog saaledes at Forfatteren lader den æstetiske
Analyse ligge og skænker den specifikt religiøse
Del af Kierkegaards Forfatterskab større
Omtale end andre Forskere. Det er
ejendommeligt at se Forfatteren, selv mangeaarig Præst i
Folkekirken, nærmest slutte sig til Søren
Kierkegaard i Skildringen af Kampen mod
Kirken, det vidner om hans store
Aandsoverlegenhed. Der skal ogsaa henvises til
Prof. Frithiof Brandts Bog »Den unge
Søren Kierkegaard» (1929), et biografisk Værk,
der med stort Skarpsyn eftersporer de
Personligheder, som var Kierkegaards Omgang i
Ungdommen, og deres Aftryk som Modeller i
hans Værker. Vejen til Opdagelsen af disse
Personer gik imidlertid gennem en fortrinlig
Undersøgelse af Henrik Hertz’ Bog
»Stemninger og Tilstande» (1839), hvor Författaren
kunde identificere en Mængde Personligheder,
der stemmer med tilsvarende Personer i
Kierkegaards Værker, f. Ex. P. V. Jacobsen, H. C.
Andersen, P. L. Møller, Hertz, Poul Møller
osv. Det er glimrende gjort, og man læser
Bogen som en spændende Roman. En
ypperlig Bog er Dr. Hjalmar Helwegs
psykia-trisk-psykologiske Studie over Kierkegaards
Sjæleliv (1933), et stort Sidestykke til hans
tidligere Undersøgelser over Grundtvig og
H. C. Andersen.
Flygtig Omtale kan jeg ligeledes kun give
de Forsøg, der er gjort paa at bringe
naturvidenskabelige Metoder ind i
Litteraturforskningen. Jeg tænker paa Dr. Søren Hallar,
der i 1920 erhvervede Doktorgraden paa en
Afhandling »Synselementerne i J. P.
Jacobsens Naturskildring», senere fulgt af en
lignende lille Bog om den moderne Digter Tom
Kristensens Stilteknik (1926). Han bygger
paa en Metode, som først er udformet af
tidligere Professor i Botanik Christen
Raunkiær, og efter denne Metode skal det være
muligt at bedømme et Digterværk og en
Digters Reaktion overfor Naturen og
Farverne ved simpel Optælling af Farveordene
og statistisk Bearbejdelse af Materialet. Dette
har som sagt Hallar forsøgt, ikke ganske
uden Held — hans Bøger er bedre end deres
Rygte — og paa andre Omrader har Prof.
Raunkiær forsøgt det samme, i tre Bøger
»Hjemstavnsfloraen hos Hedens Sangere
Blicher og Aakjær», »Mælkebøtten i dansk
Poesi» og »Planterne i den religiøse Digtning,
især Salmedigtningen». I den sidste Bog
undersøger han ogsaa Dyr og Djævle i
Salmerne. Nogle vil trække paa Smilebaandet
ad saadanne Metoder, men man kan ikke paa
Forhaand afvise Muligheden af at naa til
Resultater ad disse u-æstetiske Veje.
I Modsætning til Sverige er der ikke i
nyere dansk Litteraturforskning stor
Interesse for Middelalderen, det skulde da være
hos Prof. Brix. Derfor var ogsaa Dr. Ernst
Frandsens Disputats om Mariaviserne (1927)
noget ret enestaaende, en dygtigt
gennemført Undersøgelse. Forresten har han ogsaa
kastet sig over nyere Poesi med en større
Afhandling om Ludvig Holstein (i »Acta
Jutlandica», Aarhus-Universitetets Aarsskrift
—- Forfatteren er Professor her i nordisk
Litteratur). 1932 forelaa en større Monografi
over den gamle Salmedigter Hans
Christensen Sthen.
Der kan nævnes nogle Bidrag til fremmede
Landes Litteratur, foruden det tidligere
omtalte. Saaledes har Professor i tysk
Litteratur Carl Roos allerede i 1914 udgivet
en smuk Samling Essays om tyske Digtere
i Nutiden, Lektor Fr. Ingerslev har i Oslo
faaet Doktorgraden paa en Afhandling om
det romantiske Geni: »Genie und
sinnver-wandte Ausdrücke in den Schriften und
Briefen Fr. Schlegels» (Berlin 1927), og Forfatteren
Johs. E. Hohlenberg har skrevet en stor
Bog »Goethes Faust i det 20. Aarhundrede»
(1928), der betragter »Faust» ud fra Rudolf
Steiners Synspunkter, hvilket selvfølgelig vil
sige, at der er vild Uenighed om Bogens Værd.
Prof. C. A. Bodelsen har skrevet en god
lille, populær holdt Bog om moderne engelsk
Litteratur, og Dr. Fr. Schyberg en lignende
om moderne amerikansk Litteratur samt en
Disputats om Walt Whitman (1933). Stadig
har vi jo den ypperlige Shakespeare-Forsker
og -Oversætter J. V. Østerberg iblandt os.
Forfatter til skarpsindige Detailundersøgelser
i Shakespeare, f. Ex. »Studier over
Hamlet-Texterne» (1920), »Prince Hamlet’s Age»
(1924), som der ikke kan være Tale om at
referere her.
"283
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
