Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjätte häftet - Om Grønland og om Grønlænderne. Af J. Daugaard-Jensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
/. Daugaard-Jensen
Grønland, og Danmark i
samme Maalestok.
des dette for det første, at hele Grønlands
Indre er en uhyre Isørken uden
Muligheder for Liv af nogen Slags. Men dernæst,
at den isfri Del af Landet kun frembyder
smaa Muligheder for selv et nøjsomt
Livsophold. Landet selv bestaar af Fjeld ved
Fjeld, uden at man noget Sted finder en
frugtbar Dal, der skærer sig ind imellem
Fjeldene. Livsopholdet maa derfor søges
paa Havet, der skærer ind i Landet i mange
dybe Fjorde, hvor Befolkningen er bosat,
som Regel i Fjordenes yderste Dele eller
langs selve Yderkysten, hvor Sødyrenes
Træk foregaar.
En lille Del af Befolkningen, c. i ooo
Mennesker bor fordelt i 2 Samfund paa
Østkysten ved Angmagssalik paa c. 65°
NB og ved Scoresbysund paa c. 70° NB.
Paa Vestkysten bor der fra Kap Farvel
og op til omtrent den 75’ Breddegrad c.
16 000 Mennesker fordelt ved 160 a 170
Bopladser.
Ingen af disse Bopladser kan derfor have
nogen nævneværdig Størrelse. Den største
er Sukkertoppen med godt 700 Mennesker,
Godthaab, Julianehaab og Jakobshavn med
4—600 Mennesker, og Resten er altsaa
fordelt ved ganske smaa Steder. Man kan
finde Bopladser med under 20 Mennesker,
som har 15—20 km. til den nærmeste
Boplads, og man kan finde Strækninger
deroppe paa 200 km. hvor der ingen
Mennesker er.
Saadanne grundlæggende Forhold for
Tilværelsen medfører, at man paa de
allerfleste Omraader er afskaaret fra at
sammenligne Livet i Grønland med det, vi kender
her i Europa. Man tænke sig blot en
forholdsvis lille svensk Provinsbys
Befolkning drysset ud over hele Vest-Europas
Kyst fra Skagen og ned til Portugal, og
man vil da forstaa, at Livet i Grønland maa
forme sig som noget ganske særligt.
Til det ugæstmilde Land med dette
barske Klima kom i 1721 Præsten Hans
Egede, der fødtes i Nord-Norge af danske
forældre, og som levede her til han blev
moden Månd. Han førtes til Grønland, fordi
han vidste, at Landet havde været beboet
af nordiske Folk, Udflyttere fra Island, som
under Føring af Erik den Røde og dennes
Søn Leif i Aarene omkring 1000 havde
befolket Landet og dannet et Samfund paa
3—4 000 Mennesker, der stod i stadig
Forbindelse med Hjemlandene indtil omkring
1400, da Forbindelsen efterhaanden
sygnede hen for omkring 1480 helt at høre
op. — Han troede, at han skulde finde
Efterkommere af sit eget Stammefolk, men
det viste sig, at disse forlængst var uddøde,
og han mødte i Stedet for høje, lysblonde,
nordiske Mennesker, et Folk, der bestod
af mørkhaarede, smaa, mer eller mindre
olivengule Individer. Dette Folk, som er
290
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
