Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjätte häftet - Om Grønland og om Grønlænderne. Af J. Daugaard-Jensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Grønland og om Grønlænderne
Hans Egede.
den østligste Udløber af den eskimoiske
Folkestamme, havde paa dets Vandring, —
der sikkert havde taget Aarhundreder —
fra Asien langs Polhavets Kyster nu
fundet et blivende Sted, hvor det levede under
en ejendommelig, til Forholdene afpasset
Kultur. Et udpræget Fangtsfolk var de,
som havde uddannet en Fangstteknik, der
har været anvendt op til vore Dage, og som
enhver, der kommer i Berøring med dem,
maa beundre. De var daarligt nok
fastboende. Ganske vist byggede de sig om
Efteraaret Vinterboliger af Jord og Sten,
men saasnart Foraaret kom, drog de ud
til andre Egne og levede i Telte betrukne
med Skind af Sæl, der var deres fornemste
Fangstdyr. Hvor man saa bosatte sig den
næste Vinter var afhængig af Forholdene;
man havde Ret til at bosætte sig, hvor man
vilde, og den eneste Indskrænkning heri
var, at man ikke kunde bosætte sig, hvor
der i Forvejen var en Bebyggelse, med
mindre dennes Beboere, naar man kom dra-
gende med alt, hvad man ejede i sin
skindbetrukne Baad, ivrigt opfordrede til, at
man skulde lægge til Land og bygge Hus
og nyde af Pladsens Goder sammen med
dem, der allerede var der.
Deres religiøse Forestillinger var ret
taagede og hvilede hovedsagelig paa
Frygten for de onde Magter i Livet, som det
gjaldt om at formilde eller besejre, og
hertil havde man Mænd, som ude i den store
Ensomhed havde studeret Livets dybeste
Spørgsmaal. En saadan Månd kaldte man
en Angakok.
I denne gennem Slægterne udviklede
Kultur brød Hans Egede ind, først og fremmest
paa det religiøse Omraade. Han sagde, da
han havde lært nok af Sproget til at kunne
det, til Angakokkerne, at de var Løgnere
og Bedragere, og han var fuldt og fast
overbevist om, at han var i sin fulde Ret
til at gøre dette, fordi han vidste noget
meget bedre at tro paa, end det
Angakokkerne lærte.
291
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
