Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjätte häftet - Om Grønland og om Grønlænderne. Af J. Daugaard-Jensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Grønland og om Grønlænderne
Gudstjeneste i det Frie ved en lille grönländsk Boplads.
skaberne kom vei først efterhaanden, som
det gik op for dem, at denne Institution
kunde hjælpe, naar det kneb.
Forstanderskaberne fik nemlig til Opgave at sørge for
Enker og forældreløse Børn, der sikkert
havde en meget svær Tilværelse, og der
bevilgedes paa Møderne Understøttelser
med Klæder, og til de forældreløse Drenge
Redskaber til Fangst. Endvidere blev det
overdraget til de indfødte Forstandere at
give Anvisning paa Udlevering af Hjælp
med Føde til dem, der ikke kunde klare sig
selv. Betingelserne for denne Hjælp var
meget strenge og lød udtrykkeligt paa, at
Hjælpen ikke maatte anvendes, uden hvor
der kunde opstaa Fare for, at de
paagældende kunde omkomme. Denne Hjælp
benævnedes i Overensstemmelse hermed paa
Grønlandsk med et Ord, der oversat betyder
»Middel mod Hungersnød». Men det var vei
nok nødvendigt at gøre dette, for at den
hele Institution ikke skulde blive et Middel
til offentlig Forsorg af hele Befolkningen,
og man fremhævede derfor ogsaa stærkt
det prisværdige i at være selvstændig, saa
man til enhver Tid kunde klare for sig og
sine.
Efterhaanden som man til Medlemmer af
Forstanderskabet valgte saadanne
Grønlændere, som netop var uafhængige,
hvilket vil sige dygtige og driftige Fangstfolk,
opnaaede Forstanderskaberne da ogsaa en
almindelig Anseelse, og hvad mere var, de
vakte de første Glimt af Forstaaelse blandt
Grønlænderne for, at man kunde løse
Opgaver af almen Interesse i Fællesskab.
I Slutningen af Aarhundredet kom man
ovenikøbet saa vidt, at man begyndte at
kritisere Forstanderskaberne; man fandt, at de
grønlandske Forstandere altfor meget lod
sig lede af de danske Medlemmer, og dette
vilde altsaa sige, at man ude omkring i
Befolkningen var begyndt at vaagne til en
saadan Modenhed, at der kunde forsøges et
Fremskridt. Dette Skridt skete i Aaret
1908. Landet blev da delt i 62 Kommuner,
med hver sit Kommunerraad, der valgtes
udelukkende af og blandt den grønlandske
Befolkning. Til disse Kommuneraad valgte
hver Boplads et eller flere Medlemmer, alt
efter Bopladsens Størrelse, og Raadene fik
overdraget paa egen Haand — men
selvfølgelig under et vist Tilsyn — at
administrere Hjælpen til dem, der ikke kunde
forsørge sig selv, og dernæst at varetage
saadanne Opgaver, som havde speciel
297
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
