Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjätte häftet - Om Grønland og om Grønlænderne. Af J. Daugaard-Jensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
/. Daugaard-Jensen
En F aarefarm i Sydgrønland.
Intresse for den paagældende Kreds’
Beboere.
Samtidig hermed oprettedes der
henholdsvis for Sydgrønland og Nordgrønland to
Landsraad, i hvilke der ligeledes indvalgtes
Grønlændere, som under Inspektørernes
Forsæde samledes en Gang om Aaret for
at drøfte saadanne Anliggender, som havde
Interesse for den paagældende Landsdel.
Landsraadene har Ret til at stille
Forespørgsler om alle offentlige Forhold. De
medvirker ved Udarbejdelsen af de for det
grønlandske Samfund gældende
Retsbestemmelser og skal altsaa gaa i Spidsen
for den fortsatte Udvikling imellem deres
Landsmænd. Disse Organer,
Kommuneraa-dene og Landsraadene har sikkert haft en
gunstig Betydning for Befolkningens
kulturelle Udvikling. Kommuneraadenes
Opgaver var ikke større, end at de kunde
magtes, og Arbejdet her blev optaget med
en stærk Interesse. Det samme kan siges
om Landsraadenes Arbejde, men dette
ligger jo en Del højere og Afgørelser paa
længere Sigt er endnu ikke saa let at træffe
i alle Tilfælde.
Men foreløbig arbejder den her nævnte
Ordning sig frem, indtil den vei engang
skal afløses af noget andet, naar
Befolkningen kan siges at være moden dertil.
Det foranstaaende viser, hvorledes en
Befolkning fra et helt primitivt
Standpunkt udvikler sig i begyndende
Samfundsformer af tilsvarende Art, som man kender
andre Steder, og man maa ikke undre sig
over, at den Udvikling, der hidtil er
foregaaet, har taget sine 200 Aar. Her kommer
jo f. Eks., hvad foran er sagt om Landets
store Udstrækning og den spredte
Befolkning til at vise sin Virkning. Man har ikke
kunnet holde Møder til Drøftelse af
Samfundsforholdene, og man har ikke haft
nogen Presse, der kunde tage Del i saadanne
Drøftelser.
Forøvrigt skulde man jo ogsaa først,
inden man fik en saadan Presse, lære at læse
og skrive, og allerede dette Problem har
haft sine store Vanskeligheder paa Grund
af de store Afstande og de smaa Bopladser.
Her kunde ikke ansættes Lærere, som tog
fat paa et systematisk Arbejde. Hans
Egede begyndte med at uddanne nogle faa
298
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
