Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nionde häftet - Træk fra Livet. Af Th. Stauning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Træk fra Livet
Haandværkere der arbejdede selvstændigt,
men oftest uden Svende, og maaske var
enkelte derfor lidt bedre forberedte til
Skolen og lidt bedre klædte, end vi andre, der
kom fra de rigtigt fattige Hjem.
De fleste mødte med Træsko eller
Kapsko, mange med blaa Arbejdsbluse, enkelte
med Udstyr fra Fattigvæsenet, alle med
Tegn paa Armod i Hjemmet.
Jeg var saa uheldig at komme paa
Efter-middagsholdet — Skolegang fra Kl. i—6
eller 7 — men det havde den Fordel, at
man lettest fik Bydrengeplads om
Formiddagen, og det hørte uvægerligt til Tiden, at
man fra io-Aars Alderen bidrog til Livets
Ophold ved Arbejde, der betaltes med i1/2—
2—21/2 Kr. pr. Uge — efter Aftalen 5
Timers dagligt Arbejde — Kl. 7—12.
Naar jeg siger, at det i øvrigt var et
Uheld at komme paa Eftermiddagsholdet,
mener jeg dermed, at det var den
daar-ligste Læretid, thi hele Vinteren sad vi 2—3
Timer daglig med aabne Gasblus som
Belys-ningsmiddel, og skulde opholde os i
Skolestuer, der fra tidlig Morgen var ophedede
fra en stor Kakkelovn og befolkede i alle
Dagens Timer, saaledes at de sidste Timer
blev fulde af Lidelser, baade for Lærere og
Elever og skadelige for den Undervisning,
der skulde foregaa.
Saavidt man kan bedømme det ved at se
tilbage paa den Tid, var Lærerkorpset paa
Højde med sin Tid. Lønningerne var slette,
og formodentlig har de daværende Læreres
Uddannelse i Pædagogik været maadelig.
Jeg tror ikke dette Lærerkorps var
ondsindet, men i Mangel af Opdragerevne,
betjente man sig i stor Udstrækning af Prygl,
baade til Opretholdelse af Disciplin og til
Indprentning af det, der skulde læres.
Bortset fra, at dette Pryglesystem virkede
forraaende i Stedet for opdragende, kan
man iøvrigt paastaa, at det virkede imod
Skolen, vi kom ikke til at elske vor Skole,
hos mange blev det til Had, Trods og
Pligtforsømmelse.
Karakteristisk som Træk fra den Tid er
en lille Begivenhed, som stadig har staaet
for mig som Vidnesbyrd om en utrolig
Mangel paa Hensyn til et Barn.
Iblandt mine Kammerater var en stor,
overfed Dreng med et hæsligt Ydre, han
var Søn af en saakaldt Kludekræmmer og
saaledes i enhver Henseende uappetitlig.
En Dag kom Skoledirektøren paa Inspektion,
en rund og tilsyneladende elskværdig Månd.
Vi stod opstillede paa Legepladsen, og den
venlige Månd gik rundt og spurgte om et
og andet. Han naaede ogsaa til min Klasse,
hvor han bemærkede Kludekræmmerens
Søn, han morede sig med et Forsøg paa
Samtale med ham, og sluttelig sagde han
til mig, at jeg skulde kysse denne
Kammerat. Jeg opfattede det først som Spøg, men
da Ordren blev gentaget, maatte jeg til det,
under Læreres, Elevers og Skoledirektørs
Munterhed. — Det var med et mildt Ord
en meget daarlig Spøg.
Men saaledes var det altsaa i
Fattigskolen. Prygleri og anden haardhændet
Fremgangsmaade var man fritaget for i de
talrige private Skoler som fandtes, thi de
var Forretninger, hvor man ikke slog
Kunderne fra sig, men ogsaa denne Erfaring,
som vi hentede hos jævnaldrende i disse
Skoler, forøgede Bitterheden mod vore egne
Fattigskoler.
Men trods de Bebrejdelser man med god
Grund kan fremføre, har jeg altid
anerkendt, at der var Fag som der lagdes stor
Vægt paa, nemlig Dansk, Skrivning og
Regning, og jeg synes, at man i disse Fag
fik et godt Grundlag for videre Arbejde, og
naar det er Tilfældet, betragter jeg de
mindre lyse Sider som Udslag af den Tid
og glæder mig over, at det senere forundtes
mig at arbejde for de Skolereformer, som
jeg af Erfaring vidste var paakrævede.
HJEMMENE.
Min Barndoms og Ungdoms Indtryk af
Hjem svarer meget lidt til de Arbejder-
471
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
