Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nionde häftet - Træk fra Livet. Af Th. Stauning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Th. Stauning
hjem, hvoraf der nu findes i
Tusindvis. Mine Forældres Indtægter var saa
smaa, at Huslejen altid hængte som en
knugende Tynge paa Hjemmet og Livet
der.
Mere end 12 Kr. maanedlig som Husleje
taalte man ikke godt. Vi var derfor henviste
til de ældste og daarligste Huse. Der var
Væggetøj de fleste Steder, der var
Uhumskhed af forskellig Art, og derfor flyttede vi
formodentlig forholdsvis ofte. Jeg husker,
at jeg gik med min Moder for efter
Annoncerne at opsøge en Lejlighed. Vi fandt en
saadan i Kresten Bernikowstræde —
nuværende Kr. Bernikowsgade — det var
imod Sædvane ingèn Kvistlejlighed,
vistnok en 2-Etage. Under Opholdet, medens
min Moder forhandlede med Ejeren,
opdagede jeg, at et Brædt i Gulvet var til
at løfte. Herunder løb en veritabel
Rendesten med Spildevandet fra Etagen
ovenover, og formodentlig fortsatte Afløbet saa
nede i næste Etage. Min Moder havde,
medens jeg undersøgte, betalt 2 Kr. paa
Haanden som det hed, men da jeg fortalte om
Rendestenen, søgte vi videre, og sluttelig
lod vi Tokronen i Stikken og slog os ned
et andet Sted.
Vore egne og vore Slægtninges Boliger
staar for mig som Uhyggens Tilholdssteder.
Mørke, triste Baghuslejligheder med
Udsigt til Datidens primitive Klosetter og
solforladte Gaarde, eller lavloftede
Kvistlejligheder til Tider med Tagvindue, hvorfra
der var Udsigt til Himmelen mere end til
Jorden. Vi havde en Gang en Bolig i en
Stue i Baghuset. Den bestod af to Rum.
Det ene, som havde Vindue til Gaarden i
Række med Nødtørftshuset, var halvmørkt
al Tid, det andet var bælgmørkt, thi hvad
der kom af Lys og Luft, skulde komme fra
et lillebitte Vindue oppe ved Loftet, i
Stuens ene Hjørne. Det vendte ind imod
en Gaard fjernt fra os selv, og her var
Vinduet i Højde med Gaardens
Brolægning.
ARBE JDERNE.
De var som Skolen havde formet dem
og som Hjemmet, hvortil de var henviste.
Jeg kom mest i den gamle By og i
Christianshavns og det gamle Amagers
Fattigkvarterer. Billedet af Arbejderne staar
levende for mig. Mænd med Træsko,
Kvinder uden Hat, med Schawl over Hoved
og Ryg. — Det for Arbejderkvinderne
typiske Klædningsstykke, en Uniform om
man vil. De vandrede om i Gaderne
spejdende efter de Butikker, der solgte billigt,
efter Stegekælderen, der kogte Kartofler,
eller Marschandiseren, der solgte de fattiges
tabte Herligheder til andre ligesaa fattige.
Og Mændene, de stod i Smaaklynger paa
Sommeraftener og om Søndagene i Portene
i Fattigkvartererne og udvekslede Tanker
om Vind og Vejr — men i min Barndom og
Ungdom ogsaa om Livet, om Samfundet
og om Fremtiden.
De begyndte ogsaa at gaa til Møder, til
Fagforeningsmøder og politiske
Forsamlinger. Man kendte Arbejderne fra de andre,
men godt var det, at nogle begyndte den
Gang, thi det var Indledningen til den
bedre Tid.
Min første Ungdoms Fagforeningsmøder
var ikke opmuntrende: Diskussionen var
ikke i noget højt Niveau, Tonen heller
ikke, og hist og her var det nok Skik at
tage en ekstra Bajer for at faa Mod til at
sige sin Mening.
Det hele var paa Højde med Skolen, og
den Aand som var indgivet Barnet, og
ingen rørte en Haand for at hæve den
træskoklaprende Underklasse.
Den maatte selv begynde i Kamp til
alle Sider. Den mødtes af Fattigdom, af
underkuede, forsagte Arbejdere, af Politi
og Øvrighed — men deri fik Magt med
Tingene.
25 Aar efter det første Aarstal, jeg har
nævnt, blev en Malersvend Borgmester i
København. Han bestred sit Embede i hen-
472
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
