Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tionde häftet - Omkring H. P. Hanssens Arv. Forsøg paa en Analyse. Av Marcus Lauesen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Omkring H. P.
en, ikke ved Ekstase, ikke ved poetiske
Billigheder, men ved en indlysende Identitet
med Ordene. Han var det af Trykket skabte
Modtryk, var det personificeret,
koncentreret; ved sin Person, sin Tanke, sin
Gerning, sit Krav til sig selv og dem, der
ønskede at følge ham, var han Modtrykket,
en Mur af Sejghed, Trods, Vished, Mod og
Haab, et forjættende Smil og en
Knytnæve, en ørnefri Overlegenhed samtidig med
en jordbevandret Omsorgsfuldhed,
ubeskrivelig i sin Virkning, ufattelig i sin
Selvfølgelighed, paa een Gang den forfriskende
Kilde med Drikke til alle og det næsten
bundløst sugende Svælg, der halede, sugede,
drak ud af den lyttende Forsamling dens
inderste spinkle Væld: Ønsket om ogsaa
selv at være Modtryk. Saadan har han tait,
idet han personliggjorde sit Ønske, samlede
i sig Folkets Ønske, døbte det til Gerning,
var eet med det, kæmpede med det, sejrede
med det, paa een Gang den meget krævende
Vejviser og den rigt forjættende og rigeligt
betalende Sejrvinder.
II.
Der foreligger rigtholdigt Materiale til
Beskrivelse af H. P. Hanssens Udvikling
og Livsbane; hans egne Optegnelser og
Er-indringsværket, bygget over dem, er ikke
det ringeste Stof. I Forhold til Gerningens
store Maal og usædvanlige Resultater er
der meget i Udviklingens enorme Ro, der
overrasker; ingen pludselige Omvendelser,
ikke nogen særlig tidlig Modenhed, ingen
Kraftanspændelser, men meget af den
Harmoni, som baade i Naturen og i Kunsten
bedst symboliseres ved den pyramidale
Vækst.
Man maa i denne Forbindelse — ogsaa for
det efterfølgendes Skyld — kort gaa ind paa
nogle Ting, der blev sagt imod H. P.
Hanssen. Det var ikke blot Modstandere, men
ogsaa beundrende Tilhængere og svorne
Venner, der havde alvorlige Indvendinger
Hanssens Arv
mod ham, — f. Eks. nu og da Mangel paa
personlig Troskab, ofte haard
Hensynsløshed, en ikke helt almindelig Taktløshed
ved at aabenbare fortrolige Samtaler, — tre
borgerligt set ikke smaa Anker. Men
Modstanderne (de der havde Forstand nok, i
hvert Fald) bevarede deres Respekt og
Vennerne deres Venskab,— et Tegn paa, at
borgerlige Indvendinger prellede af mod
noget andet og stærkere. Desuden vilde heller
ingen af dem udvide Indtrykket af visse
Erfaringer til Tegn paa Karaktertræk.
En og anden vil maaske finde det underligt,
i en Omtale af en saa gennemført pæn Månd
som H. P. Hanssen at nævne Borgerlighed
som noget, der kun i ringe Grad kom ham
ved. Og dog er det ud til vide Konsekvenser
sandt. Han havde ikke i almindelig
Forstand nogen Moral med et fixeret Du skal
og Du maa ikke. Han havde et Maal;
Op-naaelsen af det var hans Virkes Mening,
og Smaaligheder med positivt eller
negativt Fortegn var i Forhold til dette Maal
og denne Mening Smaaligheder. Til denne
Mening var han fortøjet fremefter,
urokkeligt. Og han havde en Oprindelse; Troskaben
mod denne Oprindelse var hans Natur. Til
den var han forankret nedefter og tilbage
baade i Tiden og i Sindet. —- Forankret i
Fortid og fortøjet til Fremtid, — dette
symboliserer hans Væsens Suverænitet,
overflødiggør andre Maalestokke, og tvinger
til alene at undersøge de to: Virkets
Mening og Oprindelsens Natur.
UT.
Der er, især i det nationale Arbejde,
Mennesker, der mener sig at øve en
Bedrift ved ofte og med en vis Patos at
gentage, hvad andre har sagt. Djærve Ord og
deres historiske Rammer skaber bestemte
Atmosfærer af opløftende og
sammensmeltende Art. Men Stemning er ikke Arbejde,
og Gentagelser af Sandheder behøver ikke
at være Sandhed; og selv om der ingen-
535
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
