Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tionde häftet - Omkring H. P. Hanssens Arv. Forsøg paa en Analyse. Av Marcus Lauesen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Marcus Lauesen
Genialitet, saadan er heller ikke Landes
Størrelse og de Opgaver, deres Størrelse
tilrettelægger, bestemmende for en
nationalpolitisk Gernings Adkomst til at betegnes
som genial eller ikke.
Det er ikke H. P. Hanssens kloge og
utrættelige Arbejde, der gør ham til Geni,
men hans Vision: dette at han længe før
Maalet kunde tale, som stod han der
allerede, og ved at slaa Porten op i de andres
Sind ogsaa rykke dem nærmere Maalet.
Thi de virkelige Maal, det er værd at kæmpe
for, de naaes ikke bare een Gang i Tiden,
men mangfoldige Gange undervejs i Mødet
med det tidløse, som har sat dem og som
samtidigt giver Kraft til at naa dem.
Og her er Forskellen paa Geniet og
Stemningsmennesket: Geniet ser sjældent
Utopier, — og ser han dem, plejer han at
skynde sig med at afsløre dem. Og her er
Forskellen paa Geniet og Dygtigheden, den
uundværlige, nyttige Dygtighed: Geniet
arbejder aldrig uden samtidigt at være
opbyggende, opløftende, forjættende. Geniet
er aldrig Sliden.
H. P. Hanssen var •— vei nok ubevidst —
beskeden i Valget af de Udtryk, der
symboliserede den Kamp, han selv førte an i.
Han sagde blandt andet: med Sværdet i
den ene Haand og Murskeen i den anden.
Mere betegnende, om end mindre plastisk,
vilde det have været at sige: med Kampen
i Hjernen og Sejren i Hjertet. Thi dette
var dog Symbolet paa hans sprudlende
Humør, Livsglæde, Ukuethed og spændstige
Beredthed, Kamplyst og aarvaagne
Snar-raadighed.
Om Mennesker, hvis Format er udover
det almindelige, siges det ofte, at de er
store i Fortrin og store i Fejl. De Fejl af
alvorligere Art, jeg har hørt Venner og
Fjender af H. P. Hanssen omtale, kender jeg
intet til. Jeg har dog ikke i Sinde at
fremstille ham som et Dydsmønster, det vilde
klæde ham ilde, men jeg har ingen anden
Udvej end den, at forstaa de mulige Fejl
gennem deres Modsætninger. Man tager
ikke noget fra sig selv ved at beundre et
Menneske uforbeholdent, og jo mere man
beundrer de positive Sider, des mere bliver
man ogsaa i Stand til at indrømme en
bred Margin til Negativiteterne. Og netop
hos H. P. Hanssen er det umaadeligt let
at gøre denne Margin meget bred, saa
rummelig, at Kritikernes Bemærkninger ikke
tilnærmelsesvis kan fylde den, end sige
kradse ind over den Side, hvor Værket
staar menneskeligt og klart og godt.
En Månd, i den Grad baaret af sin Tro,
i den Grad stilende mod sit Maal, skulde
han ikke, kæmpende og sejrrig undervejs,
komme til nu og da at slaa haardt mod
dette eller hint Hensyn? En Månd, i den
Grad sikker i sin Sags Ret og opsat paa
dens Gennemførelse, krævende det yderste
af sig selv, skulde han ikke til Tider nøjes
med at se paa, hvad der tjente denne Sag
alene? — Det er snarere overraskende, at
han ikke gjorde det i højere Grad, f. Eks. i
saa høj Grad, at det var aabenbart for alle,
der kun kendte lidt til ham.
At han ikke gjorde det, hang sammen
med noget andet, det Led som ligger mellem
hans naturlige Troskab mod Fortidens
Aandsarv og Meningen med hans Gerning:
hans personlige Liv.
IV.
Denne Analyse skrives jo ikke for
Analysens Skyld, men for en mulig Syntese.
Det gælder da heller ikke om, her at skildre
H. P. Hanssen saadan, som han gik og
stod i sin rige Personligheds Charme, —
blandt lige, blandt jevne Folk, i
Forsamlingssale, i Hjem og Have, blandt Voksne
og Børn, — men om muligt at finde ud
af denne Charmes Art.
Al Blaserthed var ham fjern. Jeg gad
vide, om han ikke selv nu og da har undret
sig over, saa meget der lykkedes for ham.
Skidtvigtighed over eklatante Resultater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
