Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tionde häftet - Omkring H. P. Hanssens Arv. Forsøg paa en Analyse. Av Marcus Lauesen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
0 mk r i n g H. P. Haussens Arv
De unge Sønderjyder sænker D ann eir o g v ed den avdøde
Førers Grav.
kendte han ikke til; han havde ikke i
Forvejen regnet med, at Resultatet ikke nok
skulde vise sig. Hans hurtigt virkende
Hukommelse, dette uoverskuelige, men
praktiske Lagerrum, forhindrede ham i
nogensinde at blive imponeret af sine egne
Tankekombinationer. Hans visionære
Klarsyn gav ham selv bestandigt den
ubevidste Opdagerglæde samtidigt med, at han
gav andre Raad. —• Alt dette var ukunstlet,
naturlig Klogskab, og denne Klogskab
hørte med til hans Charme.
Men ogsaa hans Naivitet hørte med. H.
P. Hanssen var som en ellers helbefaren
Verdensmand ofte en meget slet
Menneskekender, hvilket gav sig Udslag i
Overvurdering af andre. Noget af dette maa tilskri-
ves en virkelig Finhed i hans Karakter;
han ansaa det for sin Pligt at møde
Mennesker med Tillid. — Ræv, — sagde nogen
en Gang. Større Usandhed kan næppe være
til om H. P. Hanssen, — mon han ikke
ellers vilde have lugtet Familieskabet nogle
Gange? H. P. Hanssen kendte kun til een
Form for at »lure», — Eventyrets, den han
brugte naar han legede med Børnene. Nej,
han tog ofte i Godvilje fejl af sine
Medmennesker, ikke blot personligt, ogsaa i
videre Forstand. Han vægrede sig til det
yderste ved at tro paa personlig og
politisk Gemenhed, og selv naar den ene
Gemenhed var uigendrivelig afsløret, vægrede han
sig ved at tro paa den næste. Ogsaa dette
var stor Charme.
539
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
