Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elfte häftet - Johannes Jørgensen. Af Jørgen Andersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jørgen Andersen
Alt som var vildsomt, vældigt, ensomt, øde
— alt, i vort Liv vi aldrig skulde møde.
Langt kom vi aldrig fra vor Barndoms Gade
— det meste blev paa Billedbogens Blade.
Nu sidder vi i Barndoms-Arnekrogen
og blader end en Gang i Billedbogen.
Bibelens: »med mindre I blive som Børn»
turde være — i al Fald formelt — realiseret.
Med Digtet »Der staar skrevet hos
Profeten Zacharias» (som maa være inspireret
af 13 Kap. 5—6: Men Han (Jesus) skal
sige: Jeg er ingen Profet, jeg er en
Agerdyrker; thi en Månd har købt mig fra min
Ungdom af. Og dersom nogen siger til ham:
hvad betyder disse Saar i dine Hænder?
da skal han sige: det er Slag, som jeg har
faaet i deres Hus, som elsker mig.) er vi
naaet til Vejs Ende. Vi frapperes over det
Ahasverus-Motiv — som dog illustrerer saa
typisk Jørgensens egen lange Vandring i
næsten en Menneskealder gennem Europa,
før han slog sig ned i Assisi som vor
Litteraturs sydligste Gesandt — hvormed
nysnævnte Citat er udbygget.
De har gennemboret mine Fødder,
saa de aldrig mer faar Fred,
men vandrer i brændende Pine
evigt fra Sted til Sted.
Som vi begyndte, saaledes ender vi —
med Bibelbogen. Al Johs. Jørgensens
Produktion i det 20 Aarhundrede er næsten
udelukkende helliget — eller udsprunget
af Idéer i — denne Bog, de hellige
Legender og Kirkehistoriens Store.
To Navne er tilstrækkelige: »Frans af
Assisi» (1907), og »Den hellige Katharina
af Siena» (1915).
At Digteren efterhaanden er kommet til at
spille paa færre og færre Strenge, men at hans
Greb paa dem er skønt, har vi konstateret,
og vil vi have en Forklaring paa dette,
som samtidig maa faa Røster, der siger
»Ensformighed», til at forstumme, finder vi
ingen smukkere end det Sted fra »Fioretti»
XXXII Kap. (om Frans fra Assisi)
citeret af Johannes Jørgensen i
»Pilgrims-bogen»:
»Men en Gang spurgte Broder Jakob af
Fallesone Broder Masseo, hvorfor han ikke
forandrede sin Maade at juble paa og
istemte et nyt Vers.
Da svarede han med stor Glæde:
’Fordi den, der finder al sin Lykke i én
eneste Ting, ikke bør synge noget andet
Vers end dette ene.’»
Johannes Jørgensen ved sit] Skrivebord i Assisi.
576
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
