Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte häftet - Ny dansk Lyrik. Af Kjeld Elfelt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kjeld Elfelt
Knud, Andersen.
Landet: Fyn, og man giver ham gerne det
Skuldsmaal, at han er K. L. Kristensen og
— ingen anden.
Hakon Holms nye poetiske Bandbulle:
Digter paa Jorden er baade en romantisk
Rejsedagbog fra Fantasiens Europa, »bag alle
de blaa Bjerge», og en stædig Digters lidt
for naive Kommentarer til Tidens brutale
Politik og udemokratiske Tyranni.
Hakon Holms Strofer — Italiens og Byrons
»tunge Stanzer» — har den kedelige
Skønhedsfejl, at Meningen, der render iltert
fra Vers til Vers som et Firben, ofte taber
Halen midt i en Sætning, men da han »næppe
sanser, hvorfra Ordene kommer, og hvor de
skal hen», kan han i nogen Grad undskylde
sig med det poetiske Vanvid, der er Digterens
og Inspirationens. Verset plager og jager ham
Nat og Dag, med en indtrængende Bøn:
Brug mig til alt! Og han adlyder — maaske
lidt for bogstaveligt.
Hans Strofer, der kun sjældent skifter Gear
fra Stanze til Sonet (det vilde ellers være
sundt for Harmonikaen hvis det skete lidt
oftere) ser Syner i Skyerne; taler med Roms
Sibylla, Spaakvinden; græder over
Kærligheden — den ulykkelige fra Sommerens Lise-
leje! — haaner Paven, Göring, Mussolini og
Stalin; jubler over Bjergenes Regn, rislende
Kilder og Uvejr:
Det mørke Uvejr er forlængst forbi,
og det blev lysere, mens jeg var ude,
thi Himlen skinned’ som en pudset Rude,
hvor Solen netop lukked’ Øjet i. ..
eller nynner sødt, med den Ordenes Vellyd,
der smigrer Øret, om Nürnbergs Foraar og
en tidlig Morgen i Rostock:
Jeg gik fra Rostock i en Morgenstund,
hvor alt var skønt •— selv Smerten skøn at bære,
hvor Fuglesangen gik fra Mund til Mund,
mens Blomsterne sprang ud til Solens Ære,
og Taagerne de trak endnu en Stund
hen over Vejene som slagne Hære,
de flød som lange Flige for min Fod,
de lyse Nætters Hjerteblod. . .
eller gaar paa Vandring til Fantasiens Paradis
med Himlens Skyer:
De flyver frem saa flygtige som Sjaler,
de aner ikke selv, hvorhen de skal,
de flagrer op med Vinden og de daler
som lette Silkekjoler paa et Bal,
de løses ud som Lokker, og de maler
lidt Rouge paa deres Læber. . .
Hvis nogen vil vide, hvad Hakon Holms
syv Hundrede nye Stanzer egentlig handler
om, kan man kun svare: Vind og Vejr,
Fuglesang og Blomster —• eftersom Værdien af de
politiske Meninger, han sætter paa Vers og
Rim, er ca.1% Lire til Turistkurs! Han
vandrer gennem Europa fra Berlin til Rom og
Neapel. Ser, lytter, drømmer og fantaserer.
Snart rasende og spottende. Snart sukkende
og fortvivlet. Hans lange Rejsedagbog er en
bugnende Pose Poesi, hvor en Haandfuld af
Høsten er Kerne og Resten Avner. Læs
hellere Susanna stod for Raadet eller Har ingen
Interesse. Digter paa Jorden er ikke den bedste
Vare, Hakon Holm falbyder ved Dørene.
Den Muse, der ledsager ham, har for mange
Sommerfregner over Næsen og det skæmmer
hendes medfødte Skønhed —■ noget. Men den
Dag, Hakon Holm lærer at lægge Tømme og
Bidsel paa sit vilde Føl, og ved, hvor Ordene
helst vil hen, har dansk Lyrik forøget sin
rentebærende Formue med endnu en Digter
— en stor Digter.
7
Knud Andersens Saltvandslyrik, der
lovsynger Oceanets flyvende Sejlskuder fra Agter
til Bov og fra Dørk til øverste Røgle — samt
290
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
