Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjunde häftet - Teateraaret i København. Nordiske Skuespil og Betty Nansen. Af Axel Broe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teateraaret i København
evne havde Kaj Munk sat Typen op paa den
stærke Månd, Kansleren, der har samlet sit
Folk og nu vil løfte det kulturelt til Fredens
Gerninger. Hans Idealer er Enhed og Fred,
og paa disse har han vundet sin Venneskare.
Ogsaa for Hustruen, en religiøs Kvinde, og
for de to Sønner betyder disse ophøjede
Idealer alt. Men Omstændighederne viser sig
stærkere end Kansleren. Han skal skaffe Penge
til sit Værk, og da hverken Kirken eller
Storfinansen vil hjælpe ham, tvinges han ud i
Krigen mod Abessinien. Skuespillets
Handling er den Række Optrin, Kansleren slynges
ud i, og som fører til hans indre
Sammenbrud. Baade Kirken og Kapitalen er ham for
stærke. Han sejrer paa Slagmarkerne, men
i Livet mister han alle dem, han har elsket,
og som har troet paa ham. Hans Hustru
forlader ham, en Søn skyder sig, den anden af
hans Sønner kommer fortvivlet hjem fra
Krigen, gildet af Fjenden. I mørke Øjeblikke
hører han de dræbte Soldaters Klageraab fra
Valpladsen: han har forraadt dem. Kansleren
bedøver sin Samvittighed ved at æde raat af
Livet og beruse sig i Gloiren. Den Dag,
Sejrsindtoget foregaar, kommer hans Hustru
tilbage og myrder ham.
Men denne Afslutning paa hans Skæbne
fremgik ikke som en Nødvendighed. Da Anna
Borg stäk Dolken i ham med følgende
Udbrud: »Nu sker Guds Vilje», studsede man og
tænkte: »Nej, nu sker Kaj Munks Vilje» —
for Stykket skal jo have en Ende.
Hvorfor dræbte hun sin Mussolini?
Af Kærlighed, fordi hun mente, hans Sjæl
var fortabt? Af Kristendom, for hun var jo
Kristen ?
Men hvad er det for noget Vrøvl, at
Kærligheden dræber? Kan man redde Sjælen ved
Drab? Og staar der ikke skrevet: Hævnen
hører Herren til. Hvad var da Meningen med
Stykket? Hvilken den end kan være,
fremgik den ikke umiddelbart af dette. Man forlod
Teatret desorienteret og uberørt. Heller ikke
Spillet kunde redde Stykket. Johannes Meyer
kæmpede bravt for Kansleren, men mangler
den Fylde, som Skikkelsen maa have for at
virke. Som Kanslerens Ven, den rene Soldat,
hvis Opgave det er at holde Kansleren til
Ilden, havde Teatret valgt Hr. Thorkild
Lauritzen, der ganske savnede Natur til Rollen.
Han virkede som en dansk Afdelingsleder for
Frivilligt Drengeforbund og bidrog væsentligt
til Stykkets Fald. Fin og underfundig Kunst
var Liebmanns Fremstilling af den kløgtige
August Li eb mann og Johannes
Meyer i »Sejrem. Folketeatret.
Kardinal, en uforglemmelig gejstlig Skikkelse.
Anna Borg havde ikke mange Udtryk for det
kristne i Hustruskikkelsen: Troen og Haabet,
til Gengæld fyldte hun Skikkelsen med
Kvindens Kærlighed, der strømmede fra det mørke,
varme Blik, fra den fyldige Stemme og de
kærtegnende hede Hænder. En ny smuk
Skikkelse i Anna Borgs Galleri af
følelsesbe-vægede Kvinder.
Stykket blev en økonomisk Sukces for
Folketeatret. Der stod Munk paa Plakaten. Mere
behøves ikke.
Man gaar altid trygt i Betty Nansen
Teatret. Enten spiller dansk Teaters store Dame
selv, eller hun staar som Iscenesætter. Ikke
alle hendes Folk er af Naturen betydelige
Aktører. Men i hendes faste Instruktørhaand
formes de til Skikkelser, der hævder sig
udadleligt i enhver Forestilling. Som
Instruktør har Fru Nansen et genialt Blik for
Hovedsagen. Hun strammer alle Udenværker og
dæmper alle mindre Skikkelser, saa de ikke
bortleder Opmærksomheden fra det centrale.
Kunstnerisk ligger hendes Forestillinger altid
fast. Dramatikerne kan ikke komme i bedre
Hænder. Hidtil har Betty Nansen saaledes
377
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
