Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjunde häftet - Teateraaret i København. Nordiske Skuespil og Betty Nansen. Af Axel Broe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teateraaret i København
paa Forstillelse, og over for Octavion, hvor
han vinder ved at være hensynsløs ærlig. Selv
sin elskede Mariamme lader han Bødlen faa.
Gud udfordrer han; men Gud lader ikke høre
fra sig, han duer ikke paa Teatret.
Virkningsfuld er denne Herodes-Skikkelse. Men et
Menneske er han ikke, vi genkender ham
ikke. Han er højt regnet en glimrende udført
dæmonisk Teaterfigur. Han er ikke gribende
som Hemingways Figurer, fordi vi ikke
genkender menneskeligt sande Træk hos ham.
Han er skabt af Fantasiens Leg med et
historisk Stofs Begreber.
Nu har det vei været Digterens Mening til
Slut at tage Stilling til denne Form for brutal
Livsudfoldelse. Han gør det ogsaa. Men den
Maade, han gør det paa, forløser intet. I
Slutakten, da Herodes, spottende og lallende,
ligger paa Dødslejet, uimponeret selv af den
forestaaende Død, lader Digteren ham faa
Besøg af Guds Moder Maria med det lille
Jesusbarn. Hendes Renhed og Uskyld virker
saadan paa ham, at han beskytter hende og
lægger sin blaa Kongekaabe over hendes
Skuldre. Hun gaar, og vi forstaar, at baade
hun og lille Jesus er reddet. Uskylden og
Kærligheden kunde han ikke besejre.
Men denne Udgang er kun et Billede.
Ganske vist et virkningsfuldt Billede, men
ikke en kunstnerisk Udløsning. Munk arbejder
pludselig ikke med sin egen, men med
Tilskuernes Fantasi. Han anbringer Jesus paa
Scenen og regner med, at dette Stykke
Virkelighed vil oplyse Tilskueren om hans
Hensigter. Det var kønt at overvære. Men siger
det noget som helst? Har Kristus overvundet
Herodes-Mennesket ? Mig bekendt føres
Kampen stadig. Og hvad saa med Meningen?
Den store Billeddramatik sejrede.
Men ingen gik rigere hjem. Og ofte
irriteredes man over paa ny at stilles over for
meget af det gamle Teaterpakgods, som man
troede endeligt aflivet: Der lures bag
Forhæng, Kongen optræder i Forklædning.
Hvordan var Udførelsen?
Ogsaa denne var i gammeldags Pragtstil,
kraftig, broget Karakterkomedie i Kostymer,
men uden et Gran af Poesi, i Virkeligheden
temmelig sjælløs. Poul Reumerts
Gennemførelse af Herodes-Skikkelsen var
beundringsværdig som den tour de force, det var;
gennemstuderet og fast laa Spillet, han kan jo sin
Metier som ingen anden, Skikkelsen laa i
Billedglans, men den bevægede ikke et
Sekund, fordi den kun var Teknik, Teaterrutine
B et ty N an s en som Dronning
Elisabeth. Betty N ans en-T e at ret.
i gold Forstand. Clara Pontoppidans Salome,
ogsaa den var en ypperlig Teaterfigur,
fremstillet med kynisk Realisme, men den lod en
uberørt. Det inderligt menneskelige i Clara
Pontoppidans Kunstnernaturel, og hvorpaa
hendes Virkninger beror, var lagt i Rustning
bag den kolde Figur. Som de to Vellystninge
Antonius og Kleopatra vakte Johannes
Poulsen og Bodil Ipsen stor Jubel i et Optrin af
lavkomisk Natur.
Dramatikeren Munk sejrede.
Nu længes vi efter at se ham som sand
Menneskeskildrer af Nutidens Mennesker. Vi
ved, han kan klippe det gamle historiske Stof
til dramatiske Billeder. Men vor egen Tid og
det, der kommer os ved!
Han modnes vei en Gang?
Med den franske Læge, André Jossets
ejendommelige Skuespil: Elisabeth, Kvinden
uden Månd, afsluttede Betty Nansen sit korte,
men kunstnerisk saa udbytterige Teateraar.
Interessen om Forestillingen knyttede sig
udelukkende til Fru Nansens storlinede og
fint nuancerede Gengivelse af den engelske
381
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
