- Project Runeberg -  Ord och Bild / Fyrtiosjunde årgången. 1938 /
536

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tionde häftet - Sølyst. Af Chr. Kirchhoff-Larsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Chr. Kirchhoff-Larsen

med en lille Bylt paa Ryggen, Lavater og
Fichte aflagde Besøg. Kongepar og Hof
med militær Suite gæstede Schimmelmanns.
Og midt i det hele kom Prinsesse Charlotte
susende i sin Vogn, med Fakler foran, for
at udøse sit forvirrede Hjerte for Værtinden.

Et evigt Ud og Ind, stadig nye Billeder
i Tryllelygten. Der var dog ogsaa Stunder,
hvor man havde det for sig selv.
Sekretæren Rist, der ofte var alene med Ernst
Schimmelmann, fortæller: »Aldrig har jeg
saa vist kendt et ædlere, renere Sind,
aldrig en barnligere Sjæl, aldrig en ædlere
Aand, der som hans formaaede at svinge
sig op til den højeste digteriske Flugt. Ej
heller har jeg kendt et mere bevægeligt
aandeligt Liv end hans, hvis Tanker fra
den dybeste tragiske og religiøse Grublen
kunde svinge over til hin aldeles tilfældige
Ironi, som kun de frieste Aander evner og
er modtagelig for. Han, der egentlig aldrig
var træt og kun sjældent sov, mærkede ikke,
hvorledes Nattens Tynge og dens skridende
Timer fik min Stemme og mine Øjne til at
svigte. Hans bedste Timer kom først, naar
han efter fuldbragt Dagværk følte Trang
til at meddele sig, mens han, vandrende op
og ned i Stuen, udtalte sig om alle Livets
højeste Interesser — og ogsaa lod mig
komme til Orde —■ om hver stor Idé, der
kunde føre til Menneskenes Vei og faa
Indflydelse paa Staternes Skæbne. I
saadanne Timer har jeg elsket og æret ham.»

Schimmelmanns havde taget en
Plejedatter, Louise til sig, et fattigt Barn, der
blev gift med den italienske Diplomat,
Olinto dal Borgo. Mynster viede en skøn
Sommeraften paa Sølyst de to — og skrev
mange Aar senere de betegnende Linier:

»Efter Vielsen spadserede man i den
yndige Have, souperede i den prægtige Sal,
omringet af al Glimmer, og jeg kom silde
hjem, Sjælen fyldt med Billeder af Livets
Herlighed.»

Men alt har sin Tid. Krig og
Statsbankerot mærkedes ogsaa paa Sølyst, Kredsen

tyndede mere og mere ud, og en Dag
døde Charlotte. Først femten Aar efter
fulgte Ernst Schimmelmann hende i Graven.

Mens Emilie Schimmelmann levede,
forestiller man sig, at Solen altid skinnede over
Sølyst. I Charlotte Schimmelmanns Tid har
man snarere Indtrykket af et klart, lidt
køligt Maaneskær. Da Theodor Suhr blev
Stedets Ejer, funklede en enkelt urolig
Stjerne.

Under Statsbankerotten var det Suhrske
Handelshus ved at bryde sammen. Det
lykkedes dog gennem mange Aars Slid
Theodor Suhr at bringe Huset paa ret Køl
igen, og med ham fik Sølyst en ny
Glansperiode, en Sølvalder efter den gyldne Tid.
Han havde nægtet sig alt for paany at
genvinde, hvad der var ødelagt, og under
disse Arbejdsaar var han og hans Hustru,
Caroline Falch, »Dejligheden», som hun
hed paa Bakkehuset, efterhaanden gledet
fra hinanden. Hun havde en Gang været
livlig og munter; men i det triste, kolde
Hjem var hun ligesom visnet hen, og med
Alderen fulgte Døvhed og Mistænksomhed.
Efter at have overstaaet en svær Sygdom,
ytrede hun Ønske om, at Suhr skulde købe
Sølyst, og efter at have raadspurgt sin
Kassebog tillod han sig den Luksus.

Det blev dog hverken Suhr eller Fru
Caroline, der nu kom til at sætte Præg paa
Sølyst. Det blev en helt anden: Stjernen Fru
Heiberg.

Ægteparret havde paa en
Udenlandsrejse truffet J. L. Heiberg og hans unge
Hustru, og Suhr var blevet en begejstret
Beundrer af den store Skuespillerinde, der
vandt hans Fortrolighed og fik det kolde,
tørre Købmandssind til at tø op.

Hvor forandret! Fru Caroline har givet
en Skildring af Nytaarsaften i Hjemmet
paa Gammel Torv, som den formede sig i
fordums Tid: ». .. Klokken er», hedder det,
»bleven 9, saa kommer Gemalen op, tænder
sin Pibe, sætter sig paa den anden Side af
Bordet, læser først »Statstidende», derpaa

536

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:06:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1938/0592.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free