Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tionde häftet - Sølyst. Af Chr. Kirchhoff-Larsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sølyst
store og hele var det lykkelige Dage,
Heibergs tilbragte paa Sølyst. Hvad Suhr havde
ytret Ønske om, blev til Virkelighed; han
samlede efterhaanden indenfor Husets Vægge
de fleste af Ægteparrets Omgangsvenner,
og da Skuespillerinden engang, efter at
de tre andre var døde, besøgte Landstedet,
kunde hun til sin Ven Krieger skrive:
»Den gode Suhrs Hengivenhed for mig,
traadte mig saa levende i Møde. Gud
være lovet, min kære Ven, at jeg kan
tænke paa dette Venskab med en Følelse,
hvori ingen Bitterhed, ingen
Selvbebrejdelse, ingen Anger blander sig.»
Efter Theodor Suhrs Død gik Sølyst i
Arv til hans Brodersøn Ole Bernt Suhr og
efter ham til hans Enke og Datteren, der
var gift først med Generalkonsul Julius
Holmblad, siden med Godsejer H. V.
Nørgaard. Kort før Krigen købte
Bankdirektør Emil Glückstadt Stedet; efter hans
Død overtog Dansk-Amerikaneren
Gorm-Rasmussen det, og nu bor den amerikanske
Gesandt altsaa derude. Den Dag i Dag kan
man fra det hvide, minderige Landsted
nyde Udsigten over Sundet, og svundne
Tider genopstaar for Ens Blik ved Lyden af
Vindens Sus i Birkebladene og
Emiliekildens Rislen.
Emilies Kilcle.
Maleri af Jens Juel. 1784.
539
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
