Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andra häftet - Ny dansk Lyrik. Af Kjeld Elfelt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ny dansk Lyrik
Af Kjeld Elfelt
©
JL^E MANGE SLAGS Vers, der var paa
Markedet Aar 1938, kan mætte enhver lyrisk
Sult, selv den mest kræsne. Hvis man af
Natur eller Opdragelse foragter Dagens
rimfri og ublufærdige Hun-Lyrik, leder man ikke
forgæves efter den Fortid, da Vers endnu
var Vers, og musikalske Vers. Hvad skal man
vælge af Aarets »udvalgte Digte»?
Spørgs-maalet lader sig ikke besvare — med mindre
man hører til de forrykte Personer, der mener,
at Brahms og Mozart er bedre og sundere
for Øret end Chopin.
Harald Bergstedt og Anders W. Holm
fyldte begge 60 i Efteraarets mørkeste
Maa-neder og udgav en Samling Ungdomsdigte —
Solkarrusetten og Amoriner. Hvis man synes,
at Bodil Bechs urimede Kvinde-Jammer og
Elskovshyl er en barbarisk Musik,
komponeret til Mavedans og tam-tam, kan man
trøste sine forpinte Nerver med Anders W.
Holms erotiske Lyrik, hvor Digteren, sødt
maskeret som Harlekin, besynger
Kærligheden og Poesiens Hjerterdame med
smægtende Mandolin-Røst og mange Kys-og
Drys-Rim. Ogsaa Harald Bergstedts udvalgte
Digte: Solkarrusellen er en Slags beroligende
Fortid — hvis man af Skræk for
»Kultur»-Pædagogen (og Pladderfilosofen) Harald
Berg-stedt har glemt Digteren, den modige Digter,
der skrev Provinsens Sange. Til Fortiden
hører ogsaa Jakob Knudsens gyselige Vers,
befordret i Trykken med en tung Sæk
Kommentarer af Ejnar Thomsen. Otto Gelsteds
udvalgte Digte er (som Manden selv) en
besynderlig Blanding af Lyrik, kritisk Fornuft
og politisk Propaganda. Hvor længe kan hans
kølige Vers holde Stand mod den graadige
Tid? Man vil nødigt spaa. Jeg foretrækker
Thøger Larsens bedste Natur- og
Stjerne-digte, udgivet ti Aar efter Digterens Død
(1928) eller Anton Berntsens dejlige jydske
Vers, der er modne og saftige som
»Gjemæ-wel» ved Juletid.
1938 var baade politisk og lyrisk
Regnskabets Aar, men selv om Fortiden synger
med mange stærke Stemmer i det poetiske
Sangkor, overdøver den dog ikke den Nutid,
der er Paul la Cour, Sigfred Pedersen,
Bodil Bech, Valdemar Rørdam og Hakon
Holm.
i.
Paul la Cour, der er en Smule koket og
selvoptaget, har skrevet et prosaisk, og lidt
forvirrende, Forord till sin nye Digtsamling:
Alt kræver jeg, hvor han med Sorg i Stemmen
erklærer, at »disse Digte er min personlige
Afsked med Tilværelsen og et Menneske, der
troede, at Livet var billigt og let at
overvinde». Hvad mener han? Ingenting? Eller
har han kastet Nøglen til Hjertets dybeste
Hemmelighed i Peblingesøen? Paul la Cours
mærkelige Skriftemaal er og bliver en Gaade,
eftersom »disse Digte» og hans forrige Samling
Vers: Dette er vort Liv ligner hinanden som
to Pindsvin af samme Kuld.
Paul la Cour har ikke fornyet sine lyriske
Motiver. Kvinden og Barnet er stadig det
eneste Digterhaab, den eneste Trøst i en
taabelig Verden, der bærer Angst og Ufred
i sit Bryst. Læs »Kvinden» og »Sværdet»!
Han er uforandret Paul la Cour, og han kan,
selv med sin bedste Vilje, ikke kaste Masken
og blive en anden, fordi han stadig »forbløder
af Mangel paa Menneskevarme». Han gaar
endnu paa høje Stylter og sætter sig gerne
paa Trefoden hos den Fru Pythia, der
fremsiger gaadefulde Ord i Afgrundens giftige
Røg og Damp — hvad man uden større
Hovedbrud kan læse sig til i et Par Vers om
»Ordets Klo»:
Det er ikke mørknet Lyst,
det maa I vide og tro,
det er ikke Lyst, der i jeres Side
hugger Ordets Klo. . .
Paul la Cour: Alt kræver jeg. Gyldendal. — Hans Bjerregaard: Blæsten. Hagerup. •— Sigfred
Pedersen: Slanter og Sølvtøj. Branner. — Bodil Bech: Granit og Dugg. Jespersen og Pio. — A. Joakim
Rønnow: Krebsens Tegn passeret. E. Kleins Forlag. — Holger Hørsholt Hansen: Solstrejf og Skygger.
Arthur Jensens Forlag. — Hakon Holm: Elskede. Eget Forlag. — Valdemar Rørdam: Alderdoms
Fæstning. Jespersen og pio.
95
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
