Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte häftet - Ny dansk prosa. Av Kjeld Elfelt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ny dansk Prosa
levende. Aage Dons er stadig et Haab, et
stort Haab, i disse Tiders danske Litteratur.
De onde Tunger, der hidtil har raabt
»Skrivemaskine» efter Leck Fischer, bør
angre deres Drilleri! De havde Uret. Og hvis
nogen stadig mener, at han kun beskæftiger
sig med sociale Emner paa en trist og
skematisk Maade, vil hans nye Roman — med
den lidt skruede Titel: Hvordan i Morgen ? —■
dementere deres Fejltagelse.
Leck Fischer har ganske vist ikke forandret
sin Teknik. Han »bygger» stadig sine
Mennesker, Mosaik for Mosaik og sindigt. Hans
Hukommelse for Detaillen er stadig lang og
klistret som en Fluefanger. Han ved meget, og
han ser alt. Men naar Leck Fischers nye
Roman ikke blot er den bedste Roman, han har
skrevet siden Kontorfolk, men ogsaa »en
poetisk Roman», skyldes det den glædelige
Omstændighed, at han aldrig nogen Sinde har
været saa meget Digter, som da han skrev
Hvordan i Morgen ?
Leck Fischers nye Roman er kollektiv og
uden egentlig Hovedperson. Den handler om
mange Slags Samfundsskæbner, der
efter-haanden hægtes sammen som Led, der føjer
sig til Led i en evig Lænke. Det er glimrende
gjort!
Leck Fischer arbejder, roligt og
taalmo-digt, som en Finmekaniker; han pusler
Stykkerne til Rette; filer lidt, drejer paa et Par
Skuer og — Værket begynder pludselig at
snurre. Det ligner et Mirakel. Og det er det.
Da Romanen baade er et psykologisk
Tidsbillede, malet med den fineste Pensel, og lige
saa handlingsbevæget som
menneskemyldrende, lader den sig ikke genfortælle i Løbet af
tyve-tredive Linier.
Romanen er et Samfund, set fra Luften, i
det forkortede og rigtige Fugleperspektiv, der
er Digterens største Naadegave, og den
handler ikke blot om Menneskenes Krigsangst for
Dagen i Morgen, men ogsaa om de skjulte
Skæbner, der er Danmarks Hverdag.
Leck Fischers Personer lever, sidder, elsker,
hader, kives og dør, som de skal. Der er ikke
noget at føje til eller forandre! Han ved,
hvorfor Fru Thelander maa pille et vissent
Blad af sin Stueplante, naar Samtalen bliver
for pinlig; han kender Overinspektør
Slo-manns rørende Hjertesvaghed for
Bagerjomfruen med den yppige Hals; han følger
smilende den politiske Ungdoms drabelige Kamp
for »Idéerne» og rækker gerne Rentier Peter
Boas et Spejl, der uden Barmhjertighed viser
Leck F i sch er.
ham, hvordan en døende Drukkenbolt ser ud.
Saadan afslører han sine Mennesker,
nøjagtigt, samvittighedsfuldt og med en Humor,
der luner som Kærlighedens beskyttende
Kaabe, og derfor er hans Roman baade et
Digterværk og en »menneskekærlig» Roman.
Navnet Michael Tejn er et Pseudonym,
og Romanen en Debut. Man kan sige: en
usædvanlig Debut, eftersom Michael Tejn
baade er mærkværdig sikker paa Handen og
behageligt usentimental i sin Behandling af
det farlige psykologiske Emne, han har valgt.
En Jernbaneassistent, Ernst Haller, trykker
nogle Minutter for tidligt paa en Knap: et
Tog kører; to Tog kører og — støder sammen
ude paa Linien! Elleve Mennesker dræbes.
Kan Ernst Haller bære Ansvaret? Han
skubber det fra sig. »Jeg er skyldig», siger han til
sin Hustru, »i en Ting, der i din Stilling vilde
have faaet en Krukke til at knuses eller en
Steg til at brænde paa.» »Og foren
Mælkemand, en Grønthandler, en Kontorist vilde
det have betydet noget akkurat lige saa
ligegyldigt...», fortsætter han.
Men Samfundet har en anden Mening. Det
dømmer ham. Mange Slags Stemmer hvisker
højlydt efter ham: Morder . . . Massemorder.
267
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
