Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte häftet - Ny dansk prosa. Av Kjeld Elfelt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kjeld Elfelt
Orlogsfregat, »Alexander Nevsky», med 730
Mand ombord, render Stævnen paa den
yderste Revle en Stormnat i September 1868;
Søren Kjirks Baadlav forsvinder sporløst
»o æ Hav», og den vantro Lars Rud, der
ikke har nogen synderlig Velsignelse af sit
forhastede Ægteskab med Ann Væver, søger
lidt for ofte Lindring hos Brændevinflasken
etc. Men den vigtigste Person i Dagen bryder
frem, hvor mange Slags Mennesker i hel,
halv eller kvart Figur flyder en Smule
tilfældigt omkring som Fedtperler paa en Suppe,
er hverken Lars Rud, Folkene paa Rønland
eller Gjertrud og hendes (lidt hovedkulds)
omvendte Ægtefælle Nr. 2 — Søren, men
Havet og Harboøre.
Romanen er kollektiv, og Erik Bertelsen vil
helst være Historiens paalidelige Talsmand.
Det mærkes ikke mindst paa de
økonomiske, politiske og religiøse Forklaringer i
Afhandlings-Stil, han lægger sig selv i
Munden. Saaledes:
Vækkelsen — den indremissionske — blev ved at
gribe om sig. Og med det aandelige Liv fulgte
timelig Velsignelse. De Penge, der før var brugt
til Brændevin, kom nu Hjemmene til gode. Mange
Steder fik man lagt Bræddegulv i Stuerne. Man
fik Jernkomfurer i Køkkenet og
Petroleumslam-per under Loftet. Der blev ligesom mere lyst
til alle Sider. Selv den gamle Overtro med Varsler
og Gengangere tabte sin Magt. Mørkets Aander
taalte ikke det klare Lys. . . En Jernbane var nylig
bygget mellem Lemvig og Vemb med Tilknytning
til Hovedlinien op genem Vestjylland, saa at der
nu blev bedre Afsætningsforhold for Fiskerne. Et
tysk Firma •—- Bade og Busse fra Altona — kom
hvert Efteraar og købte hele Vinterfangsten til en
fast Pris.
Da Erik Bertelsen har Hovedparten af
de Evner, den »historiske» Opgave forlanger,
samler Romanen sig langsomt til et
»aan-deligt Portræt» af Harboøre i de tre Præsters
Tid — og dets endelige Overgivelse til Gud.
Selv om Dagen bryder frem hverken glimrer
ved sin Stil eller Fantasi — som Roman
betragtet — har den, trods alt, en Del
kostbart Guld i Posen.
Erik Bertelsens Prosa bevæger sig sindigt
over Jorden paa to solide Ben; hans Replik
ligger Harboøres Hjertefolk dejlig jydsk paa
Tungen, og hans Smag er saa sikker, at kan
aldrig forfalder til Sentimentalitet, skønt
Handlingen ikke mangler Rørelse ved
Dødsfald og Sygdom. Da hans Viden desuden er
grundig, og den Natur, han — heldigvis med
Maade — lægger bag sine Mennesker, er
smukt skildret, har Erik Bertelsen med Dagen
bryder frem føjet et nyt, ukendt Land til
Danmarkskortet og skrevet en
Hjemstavns-roman, der meget vel lader sig læse •— efter
Harry Søibergs De Levendes Land og
Thorkild Gravlunds Sognet.
Karen Bjerresø er seksten-sytten Aar
og et Vidunderbarn. Ogsaa udi egen
Indbildning! Mange sjældne Egenskaber har til
Huse i hendes skrøbelige, jordiske Legeme.
Hun erklærer med en Stemme, der i hvert
Fald ikke ryster af Undseelse, at hun er
begavet, samvittighedsløs og et godt Menneske.
Er man maaske ikke klogere end de fleste,
naar man har 8 mgx’er, 3 ug?’er og eet ug
i Skolen?
Heldigvis er hun ogsaa saa fortryllende
dum og umoden som en sekstenaarig Pige
bør være, for hvem »det med Sjælen er
noget Sludder» og Jesus »en bedre
Flad-brokone». Men -—■ netop derfor er hendes
Roman (eller skal vi sige: Selvbekendelse?)
saa typisk for den moderne Ungdom, der
løser Livets og Himlens største Gaader ved
Hjælp af Kemi, en Stump Atomteori, lidt
Biologi og — en »blændende god Forstand».
Man kan altsaa ikke tage den Dobbelt-Ros
fra Karen Bjerresø, at hun er forbavsende
ærlig og oprigtig. Hendes Bog: En lang Nat
er et rørende -—■ og ufrivilligt ■— document
humain, der analyserer Kvindesindet og dets
Luner langt tydeligere og bedre end ti danske
Psykologi-Romaner af det triste
Gennemsnit!
Karen Bjerresø er en rask lille Skrivekugle.
De Spekulationer, hun tumler med en lang,
søvnløs Nat, er naturligvis hendes egne
Privat-Sorger, selv om hun lægger Ordene i
Munden paa Tove Kaerlew. Betændelsen i
hendes stive Knæ blusser op igen, og mens
Smerten og Dødsangsten piner hende, arbejder
Fantasien med mange Slags filosofiske og
religiøse Problemer. Hun bygger sig et
symetrisk og farvestraalende Funkishus i
Californien, møbleret i forskellige Stilarter:
Romertid, Middelalder, Renaissance, Barok,
Rokoko og Staal. Og — begynder at fantasere!
Fra de jordiske Glæder og Bekymringer:
Skolen, Hjemmet, Hospitalet og det syge
Ben, stiger hendes Tanker mod Stjernerne
■—-hvad er Evigheden og lever Gud ? Da Smerten
bliver næsten uudholdelig, lægger hun sig
paa Knæ i Sengen med foldede Hænder og
bønfalder »den store almægtige deroppe» om
Hjælp, men da Dagen omsider gryr, vender
270
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
