Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte häftet - Ny dansk prosa. Av Kjeld Elfelt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ny dansk Prosa
Af Foraarets to andre Debut-Romaner
foretrækker man unægtelig Hans
Severinsens Der kan ske saa meget paa otte Dage,
selv om Fabelen i Romanen kun er en
behændig Fallada-Variation. Men Historien er sat i
Gang med Fantasi og Opfindsomhed.
Menneskeskildringen (der undertiden er lidt for
haandfast og brutal) har desuden den
Fordel, at Hans Severinsen ikke blot er en
sikker Iagttager, men ogsaa en mærkelig
færdig Skribent, der ved, hvorledes en Figur
skal forsvares psykologisk, humoristisk og
»romanagtigt». Bogens værste Skavank er
Stilen. Den er ofte tilfældig og en Smule
traditionel — efter de billigste
Magasinforbilleder. Men Hans Severinsen har Evner,’
usædvanlige Evner, der forhaabentlig ikke
fordærves af Hurtigskriveri og den
pludselige Avisberømmelse.
Jens Gielstrups Debut-Roman, der fik
tildelt H. C. Andersen-Medaillen for 1939,
er affattet med en journalistisk
Fingerfærdighed, der er imponerende, naar man
tager Forfatterens Alder med i Regnskabet.
Jens Gielstrup er 21 Aar.
Kys til højre og venstre er en københavnsk
Nøgleroman, der skildrer et
Kærlighedsforhold mellem en ufordærvet Yngling og
en erotisk »helbefaren» Kvinde. Forbilledet
er tydeligt de »haardkogte»
Hemingway-Amerikanere. De mange erotiske »Afsløringer»,
der er smurt paa Lærredet med fed Pensel
og uden smaaligt Hensyn til den kunstneriske
og moralske Virkning, staar ikke i et
rimeligt Forhold til Talentet og dets
Modenheds-grad. Men Romanen er en Debut, der ikke
glemmes i en Hast. Den slaar. Og den er en
Veksel paa Fremtiden. Jens Gielstrup vil
indfri den — hvis han ikke gaar Fallit
forinden.
Trollerolle er en meget haabefuld Yngling,
hvis Ungdom er saa overvældende, at han
bruger Sko Nummer Nul, og hvis himmelske
Sprog er en indsmigrende Sammenføjning af
Vokalerne i og e. Trollerolle er desuden
Digterens Søn og altsaa et hidtil uset Mirakel
blandt de minderaarige. Hvorfor? Fordi »hans
lille Næse minder spøgefuldt og uforskammet
om ens egen».
Johannes Wulff skildrer nydeligt —• og
med den filosofiske Overbærenhed, der
aaben-bart er en Faders forbandede Pligt —
Trollerolles Liv fra det første triumferende Smil og
til det stolte Sekund, da et Par vaklende
Ben bærer »vor Helt» ud i den vide Verden,
der ender saa frygtindgydende — i
Kakkelovnskrogen.
Men Bogen handler heldigvis ogsaa om
andet end Trollerolles sjældne Bedrifter i
Vugge og Kravlegaard. Den beskriver,
muntert og melankolsk, en Faders Fryd, Sorg
og Ængstelse over Afkommet. Vil Ungen
blive lykkelig paa Jorden? Støbes i dette
Øjeblik Kuglen, der skal ramme »hans
intetanende Hjerte»? Ak, tusind Gaader og tusind
Bekymringer, der opvejes af Legens Lykke
og Samværet med »et nyt Menneske, et
levende Led i Slægternes langtrækkende
Kæde»!
Saaden er Johannes Wulffs Bog. Et
forelsket Prosadigt om Ungen, Livets evige og
dunkle Mirakel — en Bog, hvor Taarer og
Smil skifter lige saa hurtigt og overraskende
som Sol og Regn i April.
Knuth Beckers selvbiografiske, pinligt
naturalistiske og anti-kristelige Roman:
Uroligt Foraar er en nogenlunde ufordøjelig Klump
Litteratur. Tre svære Bind, 1 000 bredt
betrykte S’der og et stilistisk Tungetaleri, der
snakker selv den mest trænede og
taal-modige Romanlæser døv paa hele Hørelsen.
Kai Gøtsche, hvis trange Opvækst og
kummerlige Forhistorie Knuth Becker har
skildret (med større Held og Maadehold) i
Det daglige Brød og Verden venter, er
vaklende, usikker og uduelig i ethvert
Livsforhold. Han er et bekymret og
fortrædeligt Skvat.
Romanen mangler ikke glimrende Detailler
og hurtigt opfattede Situationer, men Knuth
Becker har i nogen Grad misforstaaet
Romanens Muligheder og glemt den Beskæring,
der er Kunstens egentlige Hensigt og
For-maal, hvis den ikke skal forfalde til
Protokol eller fotografisk Reportage. Faar Kai
Gøtsche Lov til at leve til sit 85. Aar?
Saa har Knuth Becker endnu Stof til
henved tyve realistiske Romaner i Klodsformat.
Hvis hans og (især) vor Taalmodighed ellers
holder til Anstrengelsen! Man tvivler. Og
gyser — fordi Kai Gøtsche er temmelig
ulidelig i sin Egenskab af Romanfigur.
Og Aarets øvrige Prosa? Sagt kortfattet:
Thorkild Gravlund har skrevet en god,
»landlig» Roman: Per Præst ■—- den bedste
»Gravlund» siden Ellens Piger.
Thomas Olesen Løkkens selvbiografiske
Roman i to Bind: Ungdom gaar i Gang, der
18—Ord och Bild, 48:e årg.
273
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
