Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Åttonde häftet - Ved Baalet. Af Axel Juel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VED B A A LET
Af AXEL JUEL
Endnu en Times salig Fred!
Endnu en Gang jeg lægger Ved
til Baalets sidste gyldne Glød,
som skælver mellem Liv og Død.
Nu løfter Luerne sig brat —
mod Dør og Rude ruger Nat —
paa Gulvet strækker sig i Blund
min Hund.
Dens Verden blunder underfuld
midt mellem Menneske og Muld;
den duver hen for Vejr og Vind
og skumrer bort og slumrer ind —
Naar jeg har søgt i Nattero
Naturens trygge Barnetro,
som den har ingen ledet mig
paa Vej.
Derude duver tungt et Træ,
en Skyggefavn, et Fuglelæ ■—■
den tavse Verden fylder mig,
dens dunkle Fred fortryller mig —
jeg bliver selv et Træ, der gror
og næres af den sorte Jord,
lyksalig føler jeg min Fod
slaa Rod.
Hvor er vi to hinanden nær,
Du Barnesjæl, som blunder dér —•
Hvad véd jeg, som Du ikke véd
om det, som er af Evighed — ?
Jeg ved, at Liv skal segne hen,
og løfte sig igen, igen —
at alle Baal skal bræde ud —
o, Gud —
27—Ord och Bild, 48 :e arg.
Jeg stirrer ind i Baalets Glød,
jeg sidder mellem Liv og Død:
mod Dør og Rude ruger Nat,
hér løfter Luerne sig brat —
Et Hjerte slaar i Skyggers Fang,
mod Mulm gaar alle Slægters
Gang —
i Lyset frem i Mørket hen
igen.
Der stiger frem et Billedtog
af Lys og Skygges Billedbog —
hér maa jeg bede: bliv —■ o bliv
hos mig mit dyrebare Liv!
Hér vendes Bladet hastigt om:
et Ansigt fældede min Dom —
hvordan skal jeg forsvare mig
mod Dig —?
Og se — ak se — hvor dyb en Vé,
min stolte Ven, det skulde ske:
Du sad og lo ved Livets Bord
og talte fyrstelige Ord —
nu famler Du ved Gravens Rand
med Savlemund og Vakletand —
Og begge Dele paa Dit Bud,
o, Gud!
Og nu faar jeg Dig dobbelt kær,
Du Barnesjæl, som blunder dér,
thi mine Øjne faar at se
en Verden, vild af Vold og Vé,
til Døden syg af Løgn og Svig
i Rædsel ruste sig til Krig;
og de, som sviger, hærger, slaas,
er os.
417
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
