- Project Runeberg -  Ord och Bild / Fyrtioåttonde årgången. 1939 /
482

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nionde häftet - H. C. Andersen set med svenske Øjne. Av H. G. Olrik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

H. G.

Olrik

et Kirkebogsnotat, der viste sig at være
forfalsket. Odense Bys gode Skæbne vilde, at
nogle behjertede Folk omsider købte og
istandsatte det eneste Hus, H. C. Andersen
elskede i sin Fødeby, det lille fattige Sted i
Munkemøllestræde, hvor han havde levet fra
sit 2. til sit 14. Aar, og som nu er Odenses
største H. C. Andersen-Helligdom og
Seværdighed.

Fredrik Böök har klogt og forsigtigt holdt
sig fra alt, der strejfer den danske H. C.
Andersen-Turistindustrialisme; til Gengæld
nævner han paa den smukkeste, mest
ridderlige Maade dem, han mener at staa i Gæld til
for Grundlaget til sin H. C.
Andersen-Monografi. Den er i det hele saa moderne og saa
radikal, saa kritisk og aandfuld i god Forstand,
som man vel kan tænke sig en Bog fra denne
Haand. Kun paa et Punkt skal her fremsættes
en Kritik -— det er ikke let at se, hvad der
har kunnet faa denne frygtløse og
skarpsindige Kritiker til at acqviescere ved de
Resultater, en fremragende dansk
Psykia-triker, Professor Hjalmar Helweg har
uddraget af vor Viden om H. C. Andersens
Afstamning. At H. C. Andersen ifølge Odense
St. Hans Sogns Kirkebog er født som Søn i et
to Maaneder før Barnets Fødsel indgaaet
Ægteskab mellem Skomagersvenden Hans
Andersen og Anne Marie Andersdatter er
in confesso, og med en Fødselsattest af dette
Indhold vilde Barnet være Skomagersvendens
Arving ex lege med alle deraf flydende
Rettigheder — alt efter Reglen: pater est qvem
nuptiæ demonstrant. Men gælder denne Regel
virkelig ogsaa paa det biologiske Omraade?
Det lyder, nej det er utroligt — ja værre:
det er urimeligt, aldeles uvidenskabeligt.
Ingen Personalhistoriker af nogen Erfaring
vil være uvidende om, at Procenten af
positivt løgnagtige, bevidst urigtige Fødselsattester
er meget stor. At man desuagtet bygger og
maa bygge paa dem i borgerlig, i juridisk
Henseende er givet og nødvendigt — men
Reglen: pater est o. s. v. er visselig en saa

grov, alene af rent praktiske Formaal affattet
Formel, at den aldrig kan staa for en finere
Prøvelse i vor, i Blodprøvernes og andre
Prøvers Tid. Og at anvende den paa en saa
vigtig Sag som vor store, vor eneste
Verdensberømtheds fra Fædrene arvede Egenskaber —
nej, det gaar virkelig ikke an! At H. C.
Andersen efter den smukke og pietetsfulde
Holdning, han indtog over for sin stakkels Moder,
vilde og maatte anerkende hendes Ægtefælle
som sin Fader, er jo aldeles indlysende — men
for en nøgtern Eftertid, der har baade Lov
og Ret til at prøve og veje, taler afgjort andre
Hensyn. De kan sandelig heller ikke komme
H. C. Andersen til Skade paa hans gode
Navn og Rygte!

Allerede saa tidligt som i 1840 blev der ved
H. C. Andersens Besøg i Skaane fra svensk
Side kastet saa meget Solskin over hans Vej,
vist ham en saadan Forstaaelse og derved
ydet ham i hans ofte svære hjemlige Kaar en
saadan Støtte, at det endnu kan varme den
om Hjertet, som hører derom og mærker
dens Virkning. Professor Fredrik Böök
omtaler naturligvis Andersens Tilknytning til
Sverige og berører den Betydning, den svenske
Sympati havde for Digteren. Men gælder det,
hvad Böök endnu stærkere fremhæver, at
paa den »Kredit», paa den Anerkendelse, der
fra tysk Side vistes H. C. Andersen, kunde
han gøre sit Livs store Indsats — nothing
succeeds like success! citerer Böök — saa
maa det fra dansk Side aldrig glemmes, at
Sverige næsten lige saa tidlig stod Fremtidens
Opfattelse af H. C. Andersens Værdi langt
nærmere end Digterens eget Hjemland
for-maaede. Vi skylder endnu Sverige Tak
derfor — og med Fredrik Bööks Bog er vor
Gæld kun forøget. Men det er den Slags
Skyld, der fryder og ikke trykker, selv om
det ogsaa er en Slags Æresgæld. Kan den
afbetales med Tak og taknemmelige Følelser,
vil det sikkert ske i fuldeste Maal, og vi vil
være mange om den Betaling!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 25 20:32:14 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1939/0534.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free