Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nionde häftet - H. C. Andersen set med svenske Øjne. Av H. G. Olrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H. C. Andersen set med svenske Øjne
at være født i et Land, hvor der endnu er
Albuerum, er højt til Loftet og vidt til
Væggen, og hvor det falder naturligt at sige sin
Mening anderledes frit og uden nogen Angst,
bevidst eller ubevidst, for Koteri og Klike og
Familieskab, end det er muligt paa de grønne
Øer, som H. C. Andersen en Gang i et ondt
Lune kaldte de vaade og skimmel-grønne.
Det er velsignet godt og sundt at høre
denne rungende Røst og gribe dens Ord —
gid den maatte forene nogle af de Sind, som
Ordene nu løfter! Vi kunde, vi turde for vor
Død bare ikke sige paa Dansk, hvad her er sagt,
ganske uimponeret af vore hjemlige
Trosartikler: at H. C. Andersens Plads ikke blot
blev, hvad han i sin Ungdom ublufærdigt
begærede, mellem Holberg og Oehlenschläger,
men at han vandt meget mere — ja, stillede
de to i Skyggen:
Hans sagor äro Danmarks största insats i
världslitteraturen, och det finns överhuvud ingen diktare,
som förvärvat en friskare och sannare odödlighet
än hans. Hans plats är vid sidan av Homeros,
Cervantes, Dante, Shakespeare och Goethe.
Hvilken Pathos, hvilke skønne, herlige Ord
-— men vov at læse dem i den danske
Oversættelse (der vist er udmærket som saadan)
og mærk, hvor Loftet sænker sig over een,
og man ligefrem skotter til Siden, ængstelig
for, hvad Naboen mener. Gud være lovet
endnu en Gang, at denne Bog om H. C.
Andersen er skrevet paa Svensk og af en
betydelig Svensker; saa kan det ellers være
rigtig med en Oversættelse, thi mange Danske,
som frygter det uvante Sprog, vil have Glæde
og Nytte af at læse den, selv i oversat
Skikkelse.
Dens Forfatter lægger ingenlunde Skjul paa,
i hvor høj Grad den danske H. C.
Andersen-Forskning har været en Forudsætning for, at
hans Bog har kunnet skrives, har været med
til at skabe Bogens Skelet og en ikke ringe
Del af dens Muskulatur. Det er
bemærkelsesværdigt og i og for sig aldeles rimeligt, at her i
Landet, hvor Arkiver, Biblioteker og
Kunstsamlinger indeholder et uhyre Stof, endnu
langtfra gennemarbejdet og tilgængeligt for
andre end de ganske faa, som driver det
ind-gaaende H. C. Andersen-Studium, at herfra
udgaar de Enkeltundersøgelser paa alle
mulige Felter og udsendes de
samvittighedsfuldt gengivne og kommenterede
Brevvekslinger, som betinger den aandfulde,
videnskabelige Syntese, der sluttelig krystalliserer
sig i et Arbejde som Fredrik Bööks. Og det
31—Ord och Bild, 48 :e drg.
er uhyre Mængder af smaa og store
Enkeltafhandlinger, denne flittige Forfatter maa have
sat til Livs, før han har kunnet skrive denne
Bog. Inden for dansk Personalhistorie indtil
Udgangen af 1912 var N. F. S. Grundtvig
førende med ialt 174 Numre, dernæst fulgte
Ludvig Holberg med 170; saa kom først H. C.
Andersen med 104, stærkt presset af Søren
Kierkegaard med 92 Numre.1 I de siden
forløbne 26 Aar er Tallene sikkert forrykkede —
og mon H. C. Andersen ikke er rykket op paa
Førstepladsen? Tallene omfatter kun særlige
Skrifter og Tidsskriftsartikler; tog man de
store københavnske Dagblades Kroniker med
for de sidste 25 Aar, vilde Nummerantallet
antagelig svulme op til omkring det dobbelte.
Man har altsaa ikke ligget paa den lade Side
med Hensyn til at grave i Grunden og bringe
frem i Lyset alt, hvad der kan forskes og
findes af ukendt om H. C. Andersen.
Resultatet er bl. a., at hvis man i Dag vil udgive
hans berømte Autobiografi, »Mit Livs
Eventyr», i en saaledes kommenteret Udgave, som
man maa kræve det i 1939, vilde
Kommentaren behøve en Plads, der blev maaske 2—-3
Gange selve Kontekstens. Man ser det bedst
ved at sammenligne, kvantitets- og
kvalitetsmæssigt, de tre Bind Breve fra og til H. C.
Andersen, der udkom i Aarene kort efter hans
Død — og aldeles ukommenterede! -— med
den 4-Binds Udgave af Digterens
Brevveksling med Edvard og Henriette Collin, der
i Aarene 1933—37 udgaves af H.
Topsøe-Jensen og C. Behrend og ledsagedes af et 5.
Bind, som alene indeholder de fortrinlige
Kommentarer, og af et 6., der rummer
samvittighedsfulde Registre til Værket — disse to sidste
Bind skyldes alene Topsøe-Jensen, der her har
udført et Mønster- og Kæmpearbejde i H. C.
Andersen-Forskningens Tjeneste. Paa dette
Punkt excellerer vi virkelig i Danmark —
ingen medfødte Mindreværdskomplekser skal
hindre Anerkendelsen heraf.
Til Gengæld kives vi bravt om Detaillerne,
hvor Lejlighed gives; det er ikke mange Aar
siden, de Collinske Damer sloges, saa Fjerene
fløj, om hvem der havde været værst mod H. C.
Andersen i deres Slægt, og i Digterens Fødeby
er man bestandig stram i Masken, fordi det i
1925 afsløredes, at det var ren Svindel med
H. C. Andersens kommunalt erhvervede
»Fødested», hvis hele Værd var baseret paa
1 Tallene hentet fra B. Erichsen og Alfr.
Krarup : Dansk historisk Biografi, 3. Bind. Kbhvn. 1917.
481
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
