Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tionde häftet - To islandske Digterprofiler. Þórbergur Þórðarson og Halldór Laxness. Af Chr. Westergaard-Nielsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
To islandske Digter profiler
tet med en rød Lykkesten. Bogen ender
med, at Atli skærer sig i Fingeren under
Forsøget paa med sin Lommekniv at udkradse
Jesunavnet, som Åslaug har ridset i
Lykkestenen med sit Sølvkors.
I den næste Bog, »Vefarinn mikli frå
Kasmfr» (Den store Væver fra Kashmir) sker
Laxness’ egentlige store Udvikling.
Titlen: Den store Væver fra Kashmir, er
hentet fra Æventyret om den flyvende
Kuffert i iooi Dag, hvor Væveren Malek
gælder for at være den lykkeligste Mand i
Riget, men al hans Glæde er i Virkeligheden
kun Skin, et Dække over hans ulykkelige,
splittede Sind. Han optræder som selve
Muha-med og vinder velbarberet og krydret af
duftende Salver Prinsessens Kærlighed og røver
hendes Livslykke.
Bogens store Væver, Steinn Elliöi
Grimulfs-son er et rent Tilværelsens Ønskebarn, Filosof
og Digter paa tvende Tungemaal, Arving til
det halve Island og med hele Verden liggende
sig aaben. Og Bogen handler om hans
Splittelse: Kampen mellem den jordiske og
den himmelske Kærlighed, udtrykt i Diljå
og Jomfru Maria, Sjælekampen mellem Lykke
og ydre Medgang og Erkendelse og Tro.
Stilen er naturligvis stærkt præget af
denne Splittelse og veksler fra det
naivt-legendariske til det filosofisk-abstrakte, flere
Steder sprænger Indholdet alle stilistiske
Rammer, men i Virkeligheden betegner »Den
store Væver» Laxness’ afgørende
Stiludvikling. Jpörbergur ]?6r5arsons »Brev til Laura»
havde overbevist Laxness om
Nødvendigheden af egen Stil. De europæiske Influationer
er tydelige paa hver eneste Side af Bogen.
De udenlandske Forbilleder træder klart
frem og er ikke som hos saa mange andre
Forfattere fordækte: Strindberg, Johannes
Jørgensen, André Breton, Papini og mange
flere optræder her for første Gang i islandsk
Klædebon. Det barokke og bizarre har han
lært af Hamsun og H. C. Andersen, af iooi
Nat og Ipörbergur E>6röarson: Rosentræet
i Klosteret har tre Hundrede og halvtreds
Roser, og »Gud er saa interessant, at jeg har
tænkt mig at digte halvtreds Digte om ham
paa Engelsk». Fra Strindbergs »Giftas»
overtages en god Portion Kynisme, som gjorde
sit til at forbitre Bogens Modtagelse paa
Island.
»Den store Væver» er Laxness’ bedste
Ung-domsværk, og da den i Virkeligheden gemmer
hans hele Ungdomsudvikling, er den en vigtig
Halldor Laxness.
Kilde til Forstaaelsen af hans Forfatterskab
Mens Laxness i Bogen lader Helten, Steinn
Elliöi, flytte sine Idéassociationer fra
Krigs-og Efterkrigstidens Spleenpsykose over Marx’
og Nietzsches Filosofi til den alene
saliggørende katolske Moderkirke, undergaar han
selv Forvandlingen fra politisk-indifferent
Katolik til anti-religiøs Revolutionist.
»Den store Væver fra Kashmir» forblev
Laxness’ sidste Overklasseroman, og endnu med
Klosterets trange Kalklugt i Sindet kaster
han sig o-uer Oswald Spengler og de
socialistiske Forfattere (Upton Sinclair m. fl.).
Han rejser til det moderne Æventyrland
Amerika, og hans Glæde eller Harme over
det læste og oplevede finder Udløsning i de
Breve, han sender hjem, og som han tilsidst
samler i »Alji^öubökin» (Almuebogen); den
skal være en Gave til den islandske Almue
og Forkyndelsen af et nyt Glædesbudskab.
Bogen er lagt an som en ren Proklamation
af Marxisme, der i Følge Digterens
Overbevisning er den eneste Magt, der kan frelse
den faldne Verden; men dette Anlæg
overholdes ikke strengt, et Kapitel er saaledes viet
Jonas Hallgrlmsson, der er den af de klassiske
Digtere, i hvem Laxness stærkest prøver paa
557
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
