Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elfte häftet - Tre Digte. Af Axel Broe - Fredløs - Anfægtelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TRE DIGTE
Af AXEL BROE
Fredløs.
Mit Hjerte er saa fuldt af Kærlighed,
at om det sprængtes, saa den kunde storme
i Verden ud, lyksalig, fri og hed,
den vilde mærkes som en Foraarsvind,
en sød Bebudelse fra blide Egne,
Kærtegn i Luften. Ak, men alle Vegne
er spærret; spærret af mit eget Sind.
Fra tidligst Ungdom gik jeg Savnets Veje
og gav mig aldrig helt til Jordelivet,
skønt jeg, som Gæst, har spist dets gode Brød
og ved, at ogsaa min er Jordelivets Død.
Men dybt fortrolig blev mig den Forvisning:
Jeg hørte hjemme paa et andet Sted,
hos Gud, hvis Kraft jeg følte i min Længsel.
Alligevel, jeg vilde gerne give
af al min Kærlighed, min Ømhedsoverflod,
som strømmer i mit Hjerte, i mit Blod.
Forgæves! Hjertet hamrer i sit Fængsel,
og Kærligheden kommer aldrig ud.
For ingen elsker den, der kun kan leve
hos Gud.
A nfæ g t els e.
Aa, denne store Sommer, som stadigt varer ved,
den evindelige Blomstring, denne store Frodighed!
Nyt er Græsset, nyt er Løvet, nyt det gyldentblonde Korn;
parringslysten er Alverden under Sommermaanens Horn.
Alt er nyt og dog det samme. Fuglen fra i Fjor er død,
men dens Unger lever vid’re, nys en Solsorttone lød.
Alle Hegnets Roser visned’, Æbleblomsten blev til Frugt;
men opstanden fra de dødes Jord af Raaddenskab og Fugt
blomstrer Hegnet, modnes Æblet, ak det samme, samme sker;
forskelsløs er Frodigheden, Fugl er Fugl og Fjer er Fjer.
587
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
