Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjärde häftet - Døden — den sidste Belønning. (Til Karl Schlüter’s Dramer). Af Jørgen Andersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Karl Thaulow Schlüter.
Döden — den sidste Belønning
(Til Karl Schlüter’s Dramer)
Af Jørgen Andersen
JLØRSTE GANG, jeg saa Karl Schlüter,
der til daglig er Direktør for Holmegaards
Glasværk nede ved Næstved og en Gang
aarlig dramatisk Forfatter, var som
Foreningen »De Danskstuderende»s Gæst i
København. Vi havde indbudt ham til at holde
Foredrag om hans Tanker om Liv og Død,
om Lykke og Forlis, der havde drevet ham
til at skrive »Nu er det Morgen», som netop
havde haft Premiere paa Dagmarteateret
(September 1934), °g som stadig samlede
fuldt Hus. —–Jeg ser ham endnu for
mig: en Personlighed. Ansigtet, som man
uden at være banal kan kalde ædelt,
afspejler hans skiftende Sindsstemninger saa
følsomt og nuanceret som en Kvindes. Der er
Vemod og Medlidenhed, men ogsaa Trods,
Mandens Trods, fordi han Dag for Dag har
oplevet Verden fuld af Gru og Elendighed.
»Man siger, at Kunst forskønner og gør glad.
Det er forkert», konstaterer han. »Om man
saa vilde flytte Verdens skønneste
Kunstværker ind i min Stue og dertil spille
Beethovens ’Niende’, de vilde ikke formaa at
168
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
