Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nionde häftet - Teatersæsonen i København 1940—1941. Stadig Grøde i dansk Dramatik — Bodil Ipsen og Holger Gabrielsen som Iscensættere. Af Harald Mogensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teatersæson en i København 1940—1941
Livet, det er kun Brudstykker af et Mønster,
hvis fuldstændige Udseende vi slet ikke gør
os nogen Forestilling om. En Privatchauffør
drikker sig fuld, fordi en Soldat render med
hans Pige. Hans Herre, Statsadvokaten,
brækker sit Ben, fordi Chaufføren i Fuldskab
kører op i et andet Automobil. Paa Grund af
hans Uheld forældes en Fosterfordrivelsessag
mod Soldatens nye Pige, og hun slipper for
Retssag og Dom. Hun kan derfor faa sin
Soldat, som Tilfældet har ført hende
sammen med. »Saadan er Livet — ét Skifteri
af Held og Uheld. Men Meningen — Ja, jeg
forstaar alsaa ikke Meningen —», siger
Soldaten. Men hans Pige svarer ham: »Men vi
har jo hinanden —». Ideen er ikke netop
opsigtsvækkende, men i sin evigt sande
Almengyldighed fortrinlig dramatisk
Drivkraft.
Et fint Drama har Soya faaet drevet frem.
Det er skrevet i en Tone, som han behersker
fuldt ud: den jævne, daglige Tales. Han har
lyttet sig til sine Mennesker. Især Soldaten
er næsten optaget paa Plade. Den samme
ædruelige Redelighed præger Skildringen af
Karaktererne og Handlingens Forløb.
Folketeatrets Leder, Thorvald Larsen, havde
fuldstændig rigtigt valgt Per Knutzon til at
sætte i Scene. Det blev hans hidtil bedste
Arbejde og Aarets mest fuldendte
Forestilling paa Privatteatrene. Per Knutzon forener
et roligt Øje for den teatralske Effekt med
Sans for Virkelighedsgengivelsens smaa
Detaljer. Hans Talent passede Soyas Stykke
som Fod i Hose.
Soldaten blev storartet spillet af Angelo
Bruun, almindeligvis Folketeatrets
intelligente, spændstige Lystspilcharmør, her
forvandlet til en ludende tung og mut Klods med
et Hjerte af Guld. Med helt tilforladelig
Stemmeføring sagde han sine Replikkers
Jargonvolapyk.
Folketeatret bød under sin Sæson paa
endnu en stor Skuespillerpræstation, Carl
Alstrups Jeppe i Ludvig Holbergs Jeppe
paa Bjerget. Nye Fremstillere af Jeppe maa
slaas med et helt Museum af Forgængere.
Phister gjorde denne sjællandske Bondemand
sympatisk, i Olaf Poulsens Gengivelse var
han et komisk Nummer, Henrik Malberg
spillede ham rørende og godmodig. Carl
Alstrup er frejdigt spadseret forbi alle
Traditioner og har skabt sin egen Jeppe, som
ganske vist er en underkuet og
gennemtærsket Slavesjæl, som nok kan have sine
Fot. Mydtskov.
Poul Reumert i Komplekser.
Det kgl. Teater.
tiltalende Sider, men ogsaa en nerosk og
tyrannisk, mandolm Tyr, som det ikke er
tilraadeligt at slippe løs. Og derved fik
Holbergs Morale om, at det er farligt »ringe Folk
i Hast at sætte i stor Ære», sin rette, truende
Baggrund. Paa Herregaarden rasede Alstrups
Jeppe som en Tamerlan. Ved Synet af
Ridefogden lynede hans Øjne af et Had saa
glødende og fortærende, at Galgerne vilde
fyldes, hvis det fik frit Løb. Det var det
nye og store hos Alstrups Jeppe, disse
Indblik, hans Skikkelse gav i mørke og
uhyggelige Afgrunde i Jeppes Karakter. Men ogsaa
Latteren fik Lov til at runge gennem Teatret
over denne klassiske Komediefigur, baade
over hans Rus hos Jacob Skomager og over
hans Orgie paa Herregaarden. Det var
ustyrligt lattervækkende at følge hans Reaktioner
over for de Trompetstød, som
akkompagnerede hver Skaal, han drak. Carl Alstrup har
419
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
