Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjärde häftet - Sigrid Neiiendam. Et Portræt. Af Henri Nathansen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sigrid Neiiendam
lissen. Fra Tilskuerrummet trænger Lyd som
fra et fjernt Bølgebrus i Storm, stigende og
faldende.
Henne bag Baggrundsdøren til Scenen
sidder Stykkets Hovedpersoner, underlig
uvirkelige, formummede eller forsænkede i stum
Afventen. Johannes Poulsen, den elskelige og
uforglemmelige, i Pels med Pelshuen skudt bag
i Nakken, skævende nu og da i lynsnare Blink
til Siden, med et hastigt Nik og Smil til en
forbilistende Ven. Paa den anden Yderstol
Holger Gabrielsen, foroverbøjet, støttende
Hovedet mellem Hænderne, mimrende under
Memoreringen af de første Repliker. Og
imellem sine to Kammerater Sigrid
Neiiendam. Hun har løftet det store, alvorsfulde
Ansigt mod Snoreloftet, støttende Hænderne
mod Knæene. Det samlede Udtryk er Andagt.
Det ser ud, som om hun i et helligt Rum bad
en Bøn om, at Aftenen maatte lykkes. Saa
høres Regissørens Stemme inde fra Scenen:
»Alle bedes forlade Scenen.» Signalet til
Tæppets Opgang toner gennem Bruset fra
Tilskuerpladsen, der ligesom synker sammen
i sig selv. Og Stilheden aander gennem det
levende Mørke, der aabner sig, idet Tæppet
suger sig til Vejrs —.
Sigrid Neiiendam har rejst sig i et Sæt og
gaar hastigt med et lysende Udtryk i det nu
spillevende Ansigt mod Døren til Scenen . . .
. . . Det er Foraarsaften, en af de sidste
Aftener i Sigrid Neiiendams sidste Sæson -—•
henad Midnat med sejlende Maane og flyvende
Skyer. Fra Sporvognsstoppestedet ved
Hjørnet kommer hun gaaende efter fuldført
Arbejde. Gangen er tung og træt, Ansigtet med
de dybe, alvorlige Folder er vendt mod
Jorden. Forsigtig skraar hun over Vejen og
stiler mod den lille røde Lygte, der skinner
mat over Indgangsdøren til Nr. u.
Fot. Mydtskov.
M or gi ane i »Aladdin».
Statuette af Axel Locher.
Langsomt gaar hun op ad Trappen. Staar
et Øjeblik og trækker Vejret med Ansigtet
vendt mod Nathimlen. Saa lukker hun sig
ind i sit Hjem.
Tæppet er faldet. En Scenens tro Tjenerinde
har endt sit lange Dagværk . . .
Ovre i Nr. n slukkes den røde Lygte.
211
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
