Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Åttonde häftet - Danmark og Antiken. Af Per Krarup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danmark og Antiken
Aj Per Krarup
II ETHVERT civiliseret Lands kulturelle
Liv kan til en vis Grad maales paa dets
Forhold til Antiken. Saa sandt som hele den
vesteuropæiske Kultur ganske ubestrideligt
bygger paa det gamle Hellas og Rom, vil ogsaa
Omfanget og Værdien af de Skrifter, som
lægger de gamles litterære Efterladenskaber
frem for et moderne Publikum, være en
Maalestok for Intensiteten og Dybden af
Klassikernes Livskraft i et Lands Nutidskultur.
De nordiske Lande har altid ligget i
Udkanten af den store fælleseuropæiske Kultur,
hvis fælles Arv er Antikens Litteratur. Vor
Afhængighed af de gamle kan derfor aldrig
blive af helt den samme Betydning som de
romanske Folks. Men følger man Udviklingen
i de nordiske Landes Kulturer op gennem de
sidste tre, fire Aarhundreder, er det ganske
klart, at der overalt og til alle Tider ved
Siden af den kristelige og den særlig nordiske
Arv har været et tredje Element til Stede,
sommetider stærkere og sommetider svagere
virkende: Arven fra Hellas og Rom.
Der har været en Tid, da dette var en
Selvfølgelighed, ogsaa i Norden, en Tid, da al
Dannelse og al Kultur begyndte med Latinen.
Den Tid er forbi. Den svandt, da Skolerne
omkring sidste Aarhundredskifte forkastede
den græske og latinske Litteratur som det
fundamentale Dannelsesgrundlag for alle
Akademikere. Stærkest skete vel dette Brud i
Norge, der altid er gaaet mest radikalt til
Værks ogsaa paa Aandslivets Omraader.
Mest lempeligt har Overgangen formet sig i
Sverige, der har en overordentlig stærk og
smuk klassisk Tradition fra Esaias Tegnér til
Hjalmar Gullberg. I Danmark har Overgangen
ved Almen skoleloven af 1903 virket næsten
lige saa stærkt som i Norge, selv om der
hele Tiden i Gymnasiets Undervisning har
været en tynd Traad, der fortsatte Linjen
fra 19. Aarhundrede, idet der bevaredes en
klassisk Afdeling med koncentreret
Undervisning i Latin og Græsk. Tillige skabte
Almenskolelovens vise Fædre et nyt Fag,
Oldtidskundskab, hvori alle vordende Akademikere
undervises, ligegyldigt om de vælger at kon-
centrere sig om de moderne Sprog og
Nationallitteraturer eller om de matematiske og
naturvidenskabelige Discipliner som Hovedfag.
Gennem dette Fag faar alle Studenter i
Danmark dog noget Kendskab til det
Fundament, paa hvilket vor Kultur i sidste Instans
hviler. Det sker væsentlig gennem Læsning
af Oversættelser af den græske Litteraturs
Hovedværker, et Udvalg af de homeriske
Digte, et Par attiske Tragedier, Afsnit af
Historikerne, Thukydid eller Herodot, og
nogle Dialoger af Platon. Til Dels som
Grundlag for denne Undervisning er der ogsaa i
dette Aarhundrede fremkommet en Mængde
Oversættelser af klassiske Forfatteres
Skrifter, af større eller mindre kunstnerisk
Værdi.
Men rent bortset fra Skolens Forhold vil
det være en Nødvendighed for de nordiske
Lande, ikke mindst nu da den direkte
Tilknytning til Antiken -— gennem selvstændig
Læsning af Originalerne — for de fleste er
en saga blott, at der gøres et maalbevidst
Arbejde for at vedligeholde og bevare
Kontakten. Dette kan kun ske ved stadig ny
Tilegnelse. Et af de vigtigste Midler hertil er
tidssvarende Oversættelser. I disse Tider, da
mange, baade ældre og yngre, føler Trang
til at fordybe sig i Fortiden, hvad enten det nu
er for at hente Impulser til det nutidige
Liv eller for at flygte bort fra Øjeblikkets
Rædsler, er der særlig Grund til at
undersøge, hvilke Hjælpemidler der foreligger
for den ikke-græsk og latin-læsende
interesserede, som gerne vil i Kontakt med Antiken.
Paa dette Felt, hvor der er forholdsvis faa,
der arbejder aktivt i de nordiske Lande,
vil det være naturligt, at man øser ogsaa af
de Kilder, der flyder i de andre nordiske
Lande. Fuldstændighed indenfor en af de
nordiske Litteraturer alene er her som paa
andre Omraader en Umulighed. Men løfter
vi i Flok og lægger sammen, hvad der er
præsteret af svensk, norsk og dansk
Over-sættelseskunst og populærvidenskabelige
Behandlinger af klassiske Emner, vil der være
noget godt at hente for et nordisk Publikum
26—Ord och Bild 51:0. årg.
401
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
