Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nionde häftet - Niels Larsen Stevns. Af Leo Swane
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Leo S w a n e
ogsaa, at Stevns har følt dette som et tryk,
at han har længtes efter at faa tid og ro
til at forme det, han selv havde paa hjerte;
han har stilfærdigt talt om, at det kunde
være bittert nok, at han skulde blive en
gammel månd, før de store opgaver kom
til ham; men det vilde sikkert aldrig være
faldet ham ind at fragaa sin fulde gæld til
dem, der ikke alene havde givet ham
arbejde men ogsaa saa mægtige
incitamenter. Det bør vi andre derfor heller ikke
glemme.
I 1864 fik tækkemanden Lars Thomsen
nede i Stevns herred en søn Niels, der efter
faderens fornavn kom til at hedde Larsen
og senere føjede Stevns til. Han kom ud at
tjene, men fik i tolvaarsalderen en
betændelse i højre knæ, saa at han i aarevis maatte
ligge eller gaa med krykker; hans ben blev
aldrig ført igen. Dette gav hans liv en
vending mod andet arbejde, han blev en
flittig og dygtig ung husflidsarbejder,
navnlig til at skære i træ. I tyveaars-alderen kom
han paa Vallekilde højskole, tanken paa
at blive kunstner begyndte at bryde
igennem, og han kom saa til København, hvor
han i de første aar fandt et fristed hos den
senere bygmester af Grundtvigs kirke,
Jensen Klint. Samtidig med at han stod i
malerlære begyndte han paa teknisk skole
og akademiet, »og der blev jeg hængende»,
siger han; »jeg følte mig ganske umulig,
dummere dag for dag». Saa kom befrielsen
i 1888, da han slåp ind paa Zahrtmanns
skole; »jeg følte mig igen som et menneske;
mit indtryk af min umulighed forsvandt.
Der var frihed og gode kammerater, som
øvede stærk indflydelse.» Det var jo ikke
godt at vide, hvad der boede i den unge
månd, og Joakim Skovgaard, der det aar
vikarierede for Zahrtmann som lærer,
raadede ham til ikke at spilde sin tid med
at gaa videre. Derom har Skovgaard senere
med storartet ligefremhed sagt: »Jeg
fæ-hovedet har engang raadet Stevns, Niels
Larsen Stevns, fra at gaa kunstnervejen.»
I 1896 rejste han første gang til Italien
og aaret derefter begyndte han for
Skovgård i Viborg og blev ved dermed det
meste af en halv snes aar. Der blev tid ind
imellem til et par ture til Italien, til at
male nogle gode akvareller i fri luft, og i
disse aar begynder ogsaa planerne for hans
eget arbejde at tage form. Han begyndte
bl. a. i forskellige tegnede udkast at søge
klarhed over en komposition, »Maria salver
Kristi fødder», som han derefter
gennemførte i et oliebillede, der var udstillet i
1908 paa »den frie» og som nu smykker
museet i Aalborg. Det kan med grund
kaldes hans gennembrudsværk. Her, saa kort
efter at han i aarevis var gaaet ind i
Skovgaards stil og havde underordnet sig den,
møder vi et arbejde, der egentlig kun i
ydre træk har rod i det skovgaardske; det
som er væsentligt, er Stevns selv, en
levende farveholdning med rene, dristige
klange og i kompositionen en energisk,
man vilde sige fanatisk vilje til at give det
dramatiske i situationen. Det føles som om
en staalfjer har været spændt sammen,
og da den nu endelig slippes, springer op
med et slag. Karakteristisk er Judas-figuren
til højre i billedet, en uhæmmet explosion
af bevægelse; det er vistnok første gang,
vi hos Stevns møder dette træk, der
senere bliver saa karakteristisk for ham, ja
grundlæggende for hans kunst, at billedets
fortælling ganske og aldeles fortætter sig i
bevægelse; ingensinde i dansk kunst »agerer»
figurerne med saadan voldsomhed som i en
række af Stevns’ kompositioner; han kan
i den henseende gaa langt ud mod det
extreme, men »aktører» bliver de ikke, vi
føler den overbevisning der er bag, det
stærke sind hos kunstneren, derfor følger
vi ham. Og naar vi kan acceptere en
kom-positionskunst, der har saa stærke
virkemidler, beror det ganske sikkert ogsaa
derpaa, at behandlingen af det koloristiske
følger trop med de andre elementer i
billedet; da Stevns naaer sit højdepunkt i
444
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
