Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Första häftet - Ulefos. En herregård fra Napoleonstidens Norge. Av Helge Neumann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Helge Neumann
mester i Norge. Og han gir oss da også hele
den fortryllende blandning av rokokkoens
gratie og den ophöiete olympiske hvithet,
som er det umiddelbare inntrykk av
Ule-fosanlegget. Som en blendende dekorasjon
til et muntert sommerlig lystspill har han
malt husets klassiske linjer bak de
knud-rete, værslitte eikestammene, og så helt
samler biidet inn sekelskiftets tankeverden,
at vi i fantasien med letthet plaserer
Sergels »Hvilende faun» i skyggen av
stam-rnene, der han ennå ikke utsovet etter
rusen strekker sig mot morgensolen.
Gårdsrummet er helt enkelt. Bare
porti-caen markeres ved joniske söiler. I nær
tilslutning til hovedbygningen finner vi
ut-husene fast komponert i lukket firkant,
med det spisse klokketårnet over
port-li velvet.
Niels Aall er gått til byggearbeidet med
en levende interesse for alt, ned til de minste
detaljer. Hans praktiske ånd söker å
ut-nytte de stedlige resurser hvor han kan
komme til, fra byggematerialet, slaggsten
fra jern verket ved fossen, til försök med
norsk taksten og bjerkeris i gesimsene i
stedet for innförte rör. Og han fant en
begeist-ret medarbeider og åndsparalell i så måte, i
sin arkitekt, professor Jörgen Henrik
Ra-wert i Kjöbenhavn. Officers-sönn, födt i
Christiania i 1751, sökte Rawert både
militær og kunstnerisk utdannelse, og endte
som stadskonduktör og professor ved
kunstakademiet i Kjöbenhavn. I Norge kjennes
flere såvel sakrale som profane bygninger
fra hans hånd. Men det er Ulefosbygningen
som gir ham en framskutt plass i vår
kunsthistorie, som skaperen av klassisismens
eleganteste og eiendommeligste herregård i
Norge.
Niels Aall skriver till Rawert våren 1802:
Ube-vandret i Bygningskunstens Regler og dog ikke
ufölsom for dens Skjönhed vover jeg af
Deres Velbyrdighed at udbede mig en Tegning til
et Huus af circa 100 fods Længde, 40 fods Bredde
med 2de Flöybygninger af 60 fods Længde og
20 fods Bredde. Bygningen skal opsættes af Slag-
sten, den flydende Materie der ved Smeltning
af Jern afsondres derfra og som ved at stöbe i
Form antager en haard, glasarted Substans. Til
de udvendige Zirater saasom Colonner, Vindues
Lister og Dör-prydelser tænker jeg at bruge Gips,
saaledes troer jeg uden megen Bekostning at
kunne faae en Bygning i antik Smag.
— Som en ser har han hatt meget
bestemte önsker både om störrelse og form.
Hans venn, den bygningskyndige bergråd
Collett, har nok gitt sitt bidrag til
utformningen, S3lv om grev Reventlows dagbok
fra Ulefos i 1811, som tillegger ham æren
for tegningen, neppe er helt korrekt. Men
professor Rawert er nok blitt forelagt en
skisse hvor önskemålene var nokså tydelig
angitt. — Valget av byggetomt, det sikre
blikk for det dominerende i beliggenheten
tör vi imidlertid tro er Niels Aalls eget verk.
Han kjente landskapet fra mange besök
ved brukene under Ulefossen, og har lett
kunnet kombinere de framtidsdrömmer han
har formet under inntrykk av fremmed
arkitektur på sine reiser, med de
mulig-heter terrenget böd på. Selv taler han
spöke-fullt romantisk om sin »Borg», og
virkningen av den store velavveide murmasse
på bakkekammen fremmer nettop denne
karakteren av borg på sin klippe.
Syv år tok det å reise Ulefos hovedgård.
Da det herskapelige anlegg var ferdig,
skulde det komme til å gi plass for en rekke
interiörer som nok var i pakt med
samtidens mote, men som også hadde
forutset-ninger som var egne for Aall og hans hus.
Med front mot parken ligger dagligrum,
festsal og de fornemste gjesterom. Når åpne
dörer har forbundet »havesalen» med
dagligstuen og innenforliggende værelser, har
man hatt et flott perspektiv gjennem en
festlig suite. Her kunne Niels Aall sammen
med sin hustru, Kristine Johanne Blom,
datter av en rik Skiensreder, samle slékt og
venner om sig i de lyse sommermånedene,
og opp den lange bakken fra fossen slet
fir-spannene sig fram med de flotte ekvipasjer
26
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
