Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Första häftet - Johannes V. Jensen. 20. Januar 1943. Af Alf Henriques
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Johannes V. Jensen
og prosadigt, fiktion og essay i en evig
bevægelig blanding, — ganske som i Harry
Martinsons sidste prosabøger, eksempelvis
Midsommardalen.
Martinson skal ikke hermed gøres til
Jensenepigon. Da han var fuldt udviklet som
kunstner, havde han vist kun læst et enkelt af
danskerens arbejder, som imidlertid havde
gjort et dybt indtryk paa ham. Det drejer sig
først og fremmest om et valgslægtskab; lighed
i sindelag har medført tilnærmelser i form.
Ved et personligt møde i København skal de
to digtere da ogsaa med paafaldende lethed
være kommet i sjælelig kontakt med
hinanden.
Det svenske læsepublikum har jo nu
accepteret Harry Martinson. Det skulde da ogsaa
være i stand til at forstaa det centraleste i
Johannes V. Jensens forfatterskab: myterne.
Det er gennem otte aars ivrig
Jensen-propaganda i Sverige min erfaring, at man selv
bland de uvillige kan vinde proselytter for vor
store digter ved at forelægge dem et lille antal
af disse hans smaa, dybe prosastykker, hvoraf
der i aarenes løb siden 1907 er kommet en
halv snes samlinger, men som der i øvrigt
ikke paa dansk foreligger noget virkeligt
udvalg af. Maatte der i nær fremtid komme et
saadant myteudvalg i svensk oversættelse,
og hvorfor ikke se at faa Harry Martinson til
at foretage försvenskningen? Alle de sproglige
underfundigheder vilde vel ikke kunne komme
med, saa lidt som naar vi oversætter
Martin-son til dansk, men der bliver nok endda at
glæde sig ved. Lad det svenske publikum
saaledes komme til at opleve Johannes V.
Jensen, naar han er bedst; det vil da faa et
rigtigere begreb om hans omfang end ved de
oversættelser, der er foretaget af hans senere
bøger.
Denne artikel, skrevet i en festlig
anledning, skal ikke indeholde bebrejdelser i nogen
retning. Men hvorfor ikke tale ligeud om
sagen? Sverige har efter min anskuelse ikke
benyttet de lejligheder, der fandtes, til at
tilegne sig Johannes V. Jensen. Man synes
i visse kredse fremfor alt at have haft øje
for hans usmidighed uden at ville anerkende
den mandige udholdenhed deri. Man har
hæftet sig ved hans udtryk for kynisme uden
at forstaa følsomheden, der ligger bag denne
rustning. Man synes undertiden at have fundet
hans æstetiske program hasarderet og hans
livsanskuelse uden idealitet, og forholdet er
dog det, at man i Johannes V. Jensen har
Johannes V. Jensen.
intet mindre end et skoleeksempel paa en
digter, tilhørende den idealistiske retning.
I 1917 lod det svenske akademi Henrik
Pontoppidan dele den litterære Nobelpris med
den vel ikke ubetydelige, men saa inderligt
kedsommelige og som kunstner helt mislykkede
Karl Gjellerup. I Wirséns efterladte papirer
har Fredrik Yetterlund i følge en artikel i
Svensk tidskrift fundet et brev fra Gjellerup,
hvori denne beder om personligt at maatte
arbejde for sin kandidatur i Stockholm, da
Georg Brandes, hans og idealismens
uforsonlige modstander, sad paa den officielle
æstetiske lærestol i København, hvorfra forslagene
til Nobelprisens kandidater skulde udgaa.
Paa grundlag af denne uvederheftighed —
Georg Brandes blev jo aldrig andet end titulær
professor og var saaledes uden
indstillingsret, ligesom han var uden indflydelse ved
universitetet — fik Karl Gjellerup lejlighed
til at propagere for sig selv.
Allerede i 1917 var forfatteren til Bræen
fuldt værdig til Nobelprisen, om end ikke saa
ubetinget som blot to aar senere, da de nye
bøger i serien Den lange Rejse: Det tabte
Land og Norne-Gæst, forstærkede indtrykket
af de etiske værdier i forfatterskabet.
Lejligheden forpassedes, og ingen ny er endnu
kommet til at foreligge. Skulde det nu være
43
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
