Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tionde häftet - Franz von Jessen. En dansk Journalist. Af Anders Vigen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Franz von Jessen
ning af livsnær, menneskelig Frodighed. De
var selv Mennesker, der ikke lod Livets Goder
og Glæder gaa sig forbi, selv om Lommerne
maatte vendes, naar Regningen skulde betales.
Franz v. Jessen mener, at hans Slægt
har levet sin længste Tid. Selvom Friserblodet
endnu kan smaasyde i hans Aarer, er der
Vemod i hans Bevidsthed om at være sine
Ahners sene Ætling.
Men hvorfor blev han født til at være
Journalist? Slægtsmenneske som han er, skylder
han stadig sig selv Svaret paa dette
Spørgsmaal. Hans Fader, en af Frederik den 6’es
Pager, var en kernebrav dansk
Dragonofficer, som Karakter uden Piet og Lyde,
men ikke just et godt og slet ikke et uroligt
Hoved. Hans Moder, Frederikke Louise f.
Leth, tilhørte det bedste københavnske
Borgerskab. Hun var en meget smuk,
udmærket begavet og godt oplært Kvinde, men
at hendes Søn kunde foretrække
Journalistens farende Liv for »noget fast», var hende
en saa fremmedartet Kendsgerning, at hun
end ikke, naar hendes Moderhjerte glødede af
Stolthed over hans Bedrifter, ret kunde
forsone sig med den. Franz v. Jessen maa være
en Slags Mutation. I ham formæler
Slægts-typen sig med et nyt Anlæg. Han er ballastet
med en regelret Tilværelses Principer og
samtidig den rastløseste af alle Professioner
uforbederligt hengiven. Deraf hans Aands
Rørighed, hans Livsgernings Spændvidde.
Deraf et Fysiognomi, som er let kendeligt
blandt Kaldsfællers.
Franz Christopher von Jessen er født i
Horsens den 18. April, Dybbøldagen, 1870.
Hans første Barneaar var lykkelige. Faderen,
der ved hans Fødsel allerede var en Månd
paa de halvhundrede, havde ham kær af
hele sin ærlige Soldatersjæl og opdrog ham
gennem et Samliv, der knyttede Månd og
Barn forunderligt sammen. Ritmesteren var
Veteran fra begge de slesvigske Krige, og
nogle af Drengens første Erindringer
stammer fra de Besøg, Vaabenfæller paa den
aarlige Sessionsrejse aflagde ham. Til daglig
levedes der tarveligt i Hjemmet, men ved
saadanne Lejligheder dugedes der med det
bedste, Huset formaaede. Den lille Franz
listede sig ind under Bordet og sad der og
drejede paa Gæsternes Sporer. Der blev
spist og drukket godt og passiaret lystigt.
Men saa kunde Samtalen med eet,
mærkbart endog for hans Barneøre, tage en
Vending. Latteren forstummede, Stemmerne blev
låve, det var, som om Ordene graanede.
Kammeraterne talte om 1864, om
Tilbagetoget fra Dannevirke, om Dybbøl. Da Drengen
blev større og forstod bedre, kunde de gamle
Soldater ikke altid skjule for ham, at
Minderne gav vaade Øjne. Tidligt, næsten for
tidligt blev Slesvig for ham det tabte Land.
Faderen gjorde det ogsaa til hans
Hjemstavn. Du glemmer jo ikke, at du er af
gammel slesvigsk Slægt, sagde han, og Drengen
tog ham paa Ordet. Det faldt saa ligefremt,
fordi Faderen selv var saa ligetil, saa sikker
og overbevist i sine Forskrifter til Sønnen —
Forskrifter som han selv stod inde for i al
sin Færd. Ingen Levelære kunde have passet
ham bedre eller været ham pædagogisk mere
fyldestgørende end Persernes om at ride,
skyde med Bue og tale Sandhed. Han var
selv en ypperlig Rytter og drog Omsorg for,
at Franz ogsaa kunde »ride ordentligt og
rigtigt», inden han var fyldt 10 Aar. Den
vidunderlige Cirkus-Pony »Flora», som
erhvervedes til Drengen, spillede i denne
Forbindelse en uforglemmelig Rolle. At Faderen
ogsaa var en passioneret Korttegner, og at
han holdt Terrænøvelser med Drengen paa
deres Rideture i Horsens’ Omegn, skulde
Franz von Jessen faa al Grund til at takke
ham for i Mandschuriet og paa Balkan.
Men først og sidst: han har aldrig truffet en
Månd, der var ham forbilledligere i ren
Livsførelse, i ridderligt og hensynsfuldt Væsen
over for høj og lav. Do to kedede sig aldrig i
hinandens Selskab og søgte det begge med
lige Lyst. Skønt Manden næsten blev Barn
med Barnet, fik Franz v. Jessens Opvækst i
Horsens vel noget ensidigt og gammelklogt
over sig. Han var ret sårt af Fysik og
forgudedes ikke blot af Faderen, men ogsaa af
»Kammerherren» — andet hed han ikke i
Horsens — hans Farbroder, Byens højt
ansete og højt fortjente Borgmester.
Moderen, til hvem han senere skulde komme i et
inderligt Forhold, stod ham i de første
Barneaar fjernere. Hun ofrede sig mest for hans
noget ældre Broder, hvis sorgløse Livsmod
fortryllede baade hende og andre, men ogsaa
voldte hende Bekymringer. Han døde helt
ung som Officer i Belgisk Kongo.
Barndomsminderne fra Horsens bidrager
deres til at holde Franz von Jessen ung den
Dag i Dag. Han husker dem til de mindste
Træk, og det første taarevædede iblandt
dem er Afskeden, da han 10 Aar gammel
afsendtes til Herlufsholm.
477
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
