Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andra häftet - Francesco Petrarca: Italia Mia. Oversat fra italiensk af J. V. Lind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Francesco P et r ar c a
I
Italien, mit Hjem, forgæves griber
jeg efter Ord, der evner
at fri din Yndighed fra Dødens Vunder,
men trøsterigt dog Digtersukket stævner
til Arnö og til Tiber
og Po, hvor kummerfuld i Sind jeg grunder.
Mod Himlens Hersker stunder
min Bøn: — Den Ynk, der drog til Jorderige
dig ned, Du skænke nu dit Land, det hulde,
hvor ak! Du naadefulde
saa liden Aarsag avler grumme Krige
og lukte Hjærter hige
mod Mars, af Hovmod vilde.
Dem aabne, Fader, Du for milde Klange,
og lad din Sandhed fylde
min svage Røst med Kraft til stærke Sange. —
II
Svar I, hvem Skæbnens Gunst lod Magten fange
i vore fagre Dale,
skønt Medynks Lys ej eders Sind forklarer:
— Hvi skal de Sværd, der flyed Hjemmets Tale,
se Landets grønne Vange
besudlet under Blodet af Barbarer? —
Paa vilse Vej I farer:
Saa lidt I ser, og tror at se saa meget,
naar Hjærters Troskab I til Fals kan søge.
Jert Værn I tror at øge
og har for Guld kun nye Fjender lejet.
En Syndflod hid I drejed
fra Folk, der Grumhed huser,
at oversvømme vore blide Marker.
Med egen Haand dens Sluser
vi aabnet har, men hvem har tømret Arker?
III
Mildt har Naturen os i Forsvar taget,
da mod den tyske Rasen
til Værn den bygged Alpers høje Kæde.
Dog eders Nid fra Værnet røved Basen
og fandt sig selv bedraget,
thi Skurv og Skab det sunde Legem æde.
Bag samme Hæk sig stede
86
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
