Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjärde häftet - Brødrene Brandes. Af Fr. Hegel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brødrene
Brandes
fundig Tilhører, en stor Charmeur, altsaa
atter noget gammeldags; hvem sætter sig
nu til Dags hen i en Sofa og udfolder hele
sin Charme og hører i Timevis paa gamle,
grimme Koner? Brandes gjorde det — ogsaa
med de unge og smukke — men ogsaa med
de gamle var det ham en Glæde at faa
Krusningerne op til den ellers rolige Overflade.
Han blev klog deraf, alt huskede han.
Ja, hans Hukommelse fejlede ikke noget.
En Gang sagde han det til mig. »Min
Hukommelse fejler ikke noget. Gaa ned i mit
Bibliotek der. Der staar vel nok ialt en
5—4 ooo Skuespil paa forskellige Sprog.
Vælg et Par ud paa maa og faa og spørg
mig saa, hvad der foregaar i den og den
Akt, og jeg skal kunne svare.» — Ja,
Teatret stod vel nok hans Hjerte nærmere
end alt andet. Mange var de Skuespillere,
der søgte ham. Især Johannes Poulsen.
Af de Ting, Brandes har sagt, der har
gjort blivende Indtryk paa mig, er der
navnlig én Ting, jeg vil nævne. Han talte
om Danskerne, saa urimelig deres Psyke
var indstillet, maaske rent kunstigt gennem
Opdragelsen. Han hævdede, at Danskernes
Liv gik hen i en byrdefuld Forventningens
Tilstand — er det iøvrigt ikke ogsaa
Forventningen, som Danskeren Kierkegaard
værdsætter saa højt? — de levede kun
undtagelsesvis i Nuet. Som Barn saa man
hen til en Eksamen, først efter den
begyndte Tilværelsen syntes man, naar saa
denne Eksamen var taget, forestod der en
anden, efter denne maaske en Ansættelse,
saa Giftermaal, saa et Avancement, saa et
til, altid var der Maal at naa, at vente paa,
altid noget, der forhindrede, at man sagde
til sig selv: »Lev dog, Menneske, som Du
er nu, hvad betyder disse abstrakte
Forhaabninger om Ære eller Penge i
Virkeligheden overfor Nuets overvældende
Betydning. Du dør jo alligevel, før det sidste
Maal er naaet.» — For mig har denne
Visdom betydet meget. Den gør Livet rigere
for en, den sætter Tingene mere paa deres
ii—Ord och Bild, 53:e årg.
rette Plads. Det er fuldkommen sandt, at
ofte gøres vort Liv graat, fordi man i altfor
høj Grad lever under Trykket af de Maal,
man haaber at naa — et mentalt Aag.
Maaske det er Aarene, der har forlenet
Brandes med Evnen til at se dette Forhold
saa klart, maaske det er hans omfattende
orientalske Læsning, der gør, at han har
frigjort sig for denne nordiske, noget graa
og ufestlige Livsindstilling.
Det er sagt om Brødrene Brandes, Georg
og Edvard, at de var udanske i hele deres
Psyke. Herom kan jeg vanskeligt dømme.
Georg Brandes har i flere af sine Bøger vist
en saa intim Forstaaelse af dansk Aand
som meget faa danske. Hos Edvard Brandes
viste der sig intet udansk, men hans Felt
var betydelig større og varieret end hos
mange andre danskes, hans Interesser gik
langt ud over de flestes. Som hos en Månd
af den latinske Race var hans Interesse for
Kvinden og Kvindens hele Psyke altid
levende, langt mere dybtgaaende og
forstaaende end hos Nordboen. For ham var
vistnok i alle Livets Forhold en af de
allerstørste Ting i Tilværelsen Forholdet mellem
Månd og Kvinde. Han undervurderede ikke
denne Faktor, som saa mange gør, fordi de
ikke selv er optaget deraf. Han kunde
derfor med uformindsket Iver stadig læse
fransk Literatur, han trættedes ikke deraf
som saa mange Skandinaver, der kun for
en Tid dyrker den for derefter at lægge den
bort. Nej, for ham var Livets største stadig
det, at Jorden var befolket af de to Køn
samtidig. Alt føres i sin egentlige Kerne
tilbage hertil. Ganske overordentlig
berørte det ham, da Elise Brandes døde, et
betydeligt og ualmindeligt godt Menneske.
Hun var af Skikkelse meget smuk og meget
høj og var norsk af Fødsel.
Om Døden sagde Brandes engang, da han
havde ligget paa Hospitalet meget syg,
vistnok af Lungebetændelse. »Jeg var
ganske klar over, at jeg kunde dø, og det var
med den største Glæde, at jeg konstaterede,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
