Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte häftet - Bemærkninger om den store Kunst. Af Edgar Rubin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bemærkninger om den store Kunst
Af Edgar Rubin
J y AAR der ved et Maleri fremhæves
nu det ene og nu det andet som godt, kan
det, der saaledes fremhæves, betegnes som
forskellige kunstneriske Værdier ved
Værket. Det kan synes nærliggende at paastaa,
at et væsentligt Træk ved de store
Kunstværker er deres Rigdom paa kunstneriske
Værdier. Det er altsaa ikke een enkelt, men
Mangfoldigheden af fremragende
Egenskaber, der her betragtes som karakteristisk for
de store Værker.
Rigdommen paa kunstneriske Værdier
bevirker, at man Gang paa Gang kan vende
tilbage til samme Kunstværk og ikke alene
glæder sig over det, man er fortrolig med,
men ogsaa samtidig med at man maaske
uddyber Forstaaelsen af det, stadig kan
finde noget nyt at glæde sig over. Værket
vokser for den der vedholdent arbejder med
det. Dette kan medføre, at man kan faa
det Indtryk, at der er noget uudtømmeligt
ved den store Kunst. Jeg har i Tidens Løb set
mange Hamletforestillinger, og hver Gang
har jeg lært en ny Side eller nye Momenter af
den Rigdom, der ligger i dette Værk, at kende.
Rigdommen kan bevirke, at mange og
meget forskellige Mennesker, forskellige med
Hensyn til personlig Karakter, nationale og
sociale Forudsætninger, kan være tiltalt af
eet og samme Værk, fordi der i dets
Mangesidighed er noget, der griber den ene, og
noget, der griber den anden. Paa samme
Maade er der Mulighed for, at de paa hinanden
følgende Slægtled stadig kan beundre eet
og samme Kunstværk, fordi det i sin
Mangesidighed har noget at byde, der svarer til
de forskellige Slægtleds Interesser.
Kunstværker, der hører til den lille Kunst,
har ogsaa Kunstværdier, man kan glædes
ved; men dertil fordres, at man netop har
Øje for noget indenfor det lille Udvalg af
Værdier, Værket byder paa.
Hvis et Slægtled er særligt interesseret i
visse bestemte Værdier, kan de beundre et
Kunstværk indenfor den lille Kunst og se
noget i det, fordi Værket netop frembyder
disse Værdier; men Værket kan lade et
følgende Slægtled koldt, fordi det intet
frembyder med Hensyn til de Værdier,
dette Slægtled er optaget af.
Ved at tale med en ret dygtig Maler af
ens Bekendtskab om hans Værk, kan man
blive opmærksom paa netop de Værdier, han
har lagt Vægt paa og derved glæde sig ved
det; men Værket samler ikke den
almindelige Beundring om sig. Heller ikke kommer
noget af det, der hænger sammen med de
store Værkers tilsyneladende
Uudtømmelighed, til at gælde for det.
Den nationale Kunst i et bestemt Land
kan, selvom den ikke hører til den helt store
Kunst, være til megen Glæde for de
kunstinteresserede i Landet selv, fordi de er
opøvede i at have Øje for de Værdier, der
bor i den; men der er ikke en saadan
Rigdom af Kunstværdier i den, at
Udlændinge, der lejlighedsvis ser den, kan faa fat
i noget, de særlig har Øje for.
Udfra Synspunktet: større eller mindre
Rigdom paa Kunstværdier, ser det
saaledes ud til, at man kan forstaa noget af
den Forskel, der er paa de store og de smaa
Værkers Betydning og Skæbne.
Det vil muligvis vise sig, hvis man vil
udarbejde dette Synspunkt nærmere, at det
vil være formaalstj enligt at sige, at de store
Værker foruden de Værdier, der gør sig
gældende ved den enkelte Betragtning af
dem indeholder en langt større Værdireserve
end de smaa Kunstværker.
20 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>