Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte häftet - Bemærkninger om den store Kunst. Af Edgar Rubin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Edgar Rubin
Det er vel de store, skabende
Personligheders Hemmelighed, at deres Værker har
denne Værdireserve; men lidt af
Hemmeligheden, maaske endda ikke saa lidt af den,
kan klares ved at fordybe sig i
Kunstværkets Tilblivelse. Dette er der en ypperlig
Lejlighed til ved at læse eller helst studere
Ragnar Josephsons i 1940 udkomne Bog:
Konstverkets födelse hvor Teksten forener
sig med de med overlegen Sikkerhed valgte
over 200 Gengivelser til noget helstøbt.
Det er en Bog, der er skrevet med den
Kærlighed til Kunst, der hviler i stærke
Oplevelser, og er skrevet med den sproglige
Evne til at ramme og fænge, der for os
Lægmænd kan gøre Kunstvidenskab
særlig berettiget ved at den selv bliver til
Kunst og ved at den forøger vor Glæde ved
Kunstværkerne.
Josephson anfører tre Teorier om Kunstens
Oprindelse. Den første er den æstetiske, der
anser Kunsten for uafhængig af alle Livets
andre Forhold; Kunsten har kun sig selv
til Maal, og er et Udslag af Driften mod
Skønhed. Den anden Teori ser i Kunsten
noget socialt. »Konsten stimulerar alltjämt
till strid, till andakt, till arbete, den utövar
alltjämt erotisk eggelse, den skänker
kunskap, den meddelar tankar, den propagerar
läror.»
Hele Kunstens Vej er en Kamp for
Frigørelse fra det sociale henimod det
æstetiske. Er Kunsten kun lidet frigjort, synker
den ned til saadan noget som literær
Illustration, patriotisk Deklamation eller
sentimentale Anekdoter og bliver »en
väsen-lös konst utan egen växt och egen doft», men
gør den sig helt fri og bliver den »till ’ren’
konst, då blir den en blomma utan rot i
verkligheten — dömd att vissna». Den
store Kunst vender stadig tilbage mod det
sociale » för att i ständig kamp åter och åter
frigöra sig därur». I denne Kamp ligger een
af Kilderne til Kunstens Rigdom, en
Rigdom der yderligere forøges ved at Kunsten,
som den tredie Teori hævder, er Udtryk for
og Forsøg paa, at delagtiggøre andre i
Kunstnerens Følelser. Kunsten er »endast
skenbart en undanflykt från livet; i själva
verket är den en ständigt förnyad seger
över det. Det är mänsklig nöd och mänsklig
möda, det är blod och hunger och lust och
tro och tårar som pressas samman och
sublimeras till konstens evigt lysande
smycken.»
En hel anden Kilde til Rigdom er
Kunstnerens Arbejde med det enkelte Værk.
Det er rigtigt, at det afgørende i Værkets
Tilblivelse er Visionen, hvor det samles til
en organisk Helhed. Men baade forud for
Visionen og efter denne under
Udformningen foregaar et stort Arbejde som man
kan følge, dersom Skitser staar til
Raadighed. Josephson har som bekendt i Lund
grundlagt et Arkiv för dekorativ konst, hvor
saadanne Skitser samles og indgaaende
studeres.
Det konstverk, som framgått genom en serie
omprövningar, har något kvar av varje övergiven
variant. Verket bär inom sig spåren av sin
tillkomsthistoria. Färgfläckar, rörelsemotiv,
formfragment från föregående version ligga kvar. De
övergivna studierna ha inte övergivits helt.
Verket äger mångtydigheten hos de attityder och
stämningar, det genomlöpt, innan det blev
fullbordat. Detta är frukten av kampen. Detta är
lönen för mödorna. Konstverket äger inom sig en
hemlighetsfull rörelse, uppstånden ur själva
födelsens drama.
Et enkelt kunstnerisk Motiv kan i lange
Tider leve i Kunstnerens Sind. Josephson
giver månge interessante Eksempler. Hvis
overfor en ny Opgave meget
forskelligartede Motiver, der har levet i Kunstnerens
Sind, mødes, brydes og forenes til en
Helhed, kan denne være karakteriseret baade
ved noget nyt og ved en særlig Rigdom.
Michelangelo har paa eet Tidspunkt
arbejdet med 7eus paa sin Ørn, der med
uhørt Kraft slynger Lynet ned mod
Phaetons Vogn, og han har arbejdet med
Kristus, der ekstatisk stiger op af den
aabnede Grav. Da han senere arbejdede
208
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
