Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjunde häftet - Knud Sønderby. Af Fredrik Schyberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Frederik
Schyberg
og en Månd af Filmgenerationen forvandlede
sig, tvunget af sit Stof, til en ærgerrig
Dramatiker!
Enkefru Tang er »teatralsk»; hendes Liv
former sig i Sentenser, i »Scener» og
»Situationer» — og Knud Sønderby førte hendes
Livs afgørende Situation og hendes tragiske
Nederlag op paa selve Scenen. »En Kvinde
er overflødig» er ikke kun en Dramatisering
af Romanen med samme Navn. Det er en fra
Grunden gennemført, fuldstændig ny
Behandling af samme Emne og samme
Figur-kres. (Hvis man vil se, hvor usædvanlig og
mangfoldig en Psykolog, Sønderby er, bør
man læse Romanen og Skuespillet i
umiddelbar Fortsættelse af hinanden.) Stykket er,
trods sine formelle Skavanker, mærkværdig
gribende, i hvert Fald naar det spilles, som
det er tænkt. Det har en rig, og rigt
nuanceret, Dialog. Det indfører en ny Tone af
moderne Ungdoms Tale i det naturalistiske
»Stuestykke», hvis Form og Tonefald var
blevet saa uvirkelig og konventionel. Det har
en fremragende første og sidste Akt. En
Del av dets overordentlige Virkning beror
bl. a. paa, at Sønderby ikke har kunnet tage
Parti i den oprivende Familiekonflikt, han
skildrer.
»En Kvinde er overflødig» har, naar man
ser det opført, to Slags Spænding: Handlingens
Spænding, som udløses ved sidste Tæppefald,
da Enkefru Tang kun ser én Udvej til at gøre
sine Børn lykkelige, den Udvej selv at
forsvinde ud af Livet ■—- og Spændingen mellem
Digteren og hans Stof. Denne sidste
(uforløste) Spænding har ganske vist sin Skyld i de
Passager af Stykket, der ikke er lykkedes,
men bidrager samtidig paa mærkelig Maade
til at gøre Spillets Udklang saa særlig
bevægende og saa dramatisk usædvanlig.
Det kan være skæbnesvangert for en
Dramatiker ikke at kunne tage Parti; Scenens
Kunst kræver sædvanligvis den mest
hensynsløse Partitagen. Men i »En Kvinde er
overflødig» virker den tragisk oprivende
Konflikt, mellem Forældre og Børn, mellem
to Generationer, der ikke kan raabe hinanden
op, dobbelt gribende og dobbelt sand, fordi
vi ser Konflikten gennemført til den tragiske
Ende mellem to Partier, der begge har Ret og
begge har lige Krav paa vor Medlidenhed og
vort Medhold. Moderen har Ret og Børnene
har Ret. Og dog maa det gaa som det gaar.
Blandt moderne danske Skuespil indtager
»En Kvinde er overflødig» en Særplads
gennem sin tragiske Tone, gennem sine Fejl og
sine Dyder, sin Ubehjælpsomhed og sin Alvor,
sin store Inderlighed, men især gennem sin
fundamentale, psykologiske Sandfærdighed.
Tilsyneladende speciel og hasarderet i
Handlingens Udformning fremstiller denne »private»
Nutidstragedie en almengyldig, en eviggyldig
Situation. Der er ikke mange Læsere af,
ikke mange Tilskuere til det Stykke, der
ikke én eller anden Gang har spillet med i
•—- eller den Dag i Dag spiller med i ■—-et
Drama med tilsvarende Indhold.
Romanforfatteren Knud Sønderby, den
tilsyneladende »overfladiske» Ungdoms Skildrer
har ogsaa i sit Skuespil om Forældrenes
»overflødige» Generation givet Beviser paa sit
stærke Talent og hævdet sin Særrang, som
Poet og Psykolog, indenfor unge
skandinaviske Prosaskribenter.
308
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
