Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Åttonde häftet - Fra det mørklagte Danmark. Af Ulrich Knigge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra det mørklagte Danmark
Klassiker. Selvom han aldrig skriver en Linie
mere, har han med sin Lyrik sikret sig en
blivende Plads i den danske Litteratur.
Tom Kristensen er Klassiker. Per Lange er
Klassicist. Hans digteriske Fysiognomi er
strengt og regelmæssigt, og mens man til
Tider savner lidt Liv, maa man til Gengæld
beundre den formfuldendte Beherskelse og
den monumentale Marmorskon hed, der præger
hans Strofer. Per Lange har samlet et Udvalg
af sine Digte under Titlen »Relieffer». Titlen
er heldigt valgt, for hans Lyrik er ikke Musik,
som Verlaine forlanger det, men Skulptur,
fornem og kølig Ordskulptur. Per Lange cr
ikke smilende og nynnende. Han er dybt
ensom og kan virke næsten afvisende:
Fra en Verden, med Grøde forbandet,
drog jeg ud i en ørkenhvid Egil
og lod rejse en Søjle i Sandet
for at staa paa dens Top som et Tegn.
Den overvejende Del af Digtene er
Tankelyrik, og Per Lange formaar at give
Tankeindholdet en fint afrundet, plastisk Form,
der af og til kan virke lidt esoterisk og fjern,
men enkelte Steder kan Tonefaldet faa en
dyster og magtfuld Vælde, og saa kan Per
Lange som en Versets Savonarola ramme
Læseren i Sjælen og rive ham med.
Af et betydeligt lettere Stof er Mogens
Jermiin Nissen, som pludselig forbavsede
alle ved at afsløre sig som en kaad og
elskværdig Satiriker. Man havde nærmest
affundet sig med ham som en bleg, romantisk og
fortænkt Poet, og det var næsten et Chok at se
ham te sig som en hel lille Juvenal. Særlig
hvas er Satiren ikke i »Malurt og Mumme»,
og det helt store Sus er der heller ikke over
disse rimede Spydigheder, men Tonen er
frisk og kæk, og Jermiin Nissen satiriserer
med elskværdigt Lune over alskens moderne
Foreteelser. Der er mange kvikke
Formuleringer, og Viddet kan visse Steder være helt
løssluppent. Helhedsintrykket er lidt
spinkelt, der er ikke meget Kød paa hans ganske
elegant turnerede Vers, men »Malurt og
Mumme» er en Frigørelse fra Epigoneriet.
Man skimter et særpræget Ansigt. Mogens
Jermiin Nissen er en nyfødt Digter, og man
venter spændt paa hans uomtvistelige Talents
nye lyriske Gavtyvestreger.
I den store, lidt udflydende Skare af lyriske
Debutanter er der kun to Navne, der giver
Løfter for Fremtiden. Morten Nielsen viser
sig i »Krigere uden Vaaben» som en ung og
oprørsk lyrisk Vaabendrager. Der er en
mørk og bitter Patos i Indledningsdigtet, der
straks slaar Tonen an:
Vi andre blev hadske og blege
—Mænd paa atten Aar,
Krigere uden Vaaben
og saarede uden Saar.
Med Smerte og Vrede tolker han
Ungdommens tragiske Uvirksomhed. Som en dunkel
Brusen gaar igennem alle Digte Dønningerne
fra Tidens Brænding. Der er ikke noget
romantisk Føleri i disse mandige Vers. Morten
Nielsen har ikke mistet Tankens Brug i
Rytmernes glitrende Spil. Der er i hans bedste
Digte en militant Rejsning, der virker ny og
forjættende paa det unge danske Parnas.
Digtene er til Trods for det ungdommelige
Sind, de røber, imponerende modne og sikre,
næsten raffinerede i Formen. Morten Nielsen
behersker sit Instrument. Man glæder sig til
snart igen at lytte til dets mørke Cellotone.
Ole Sarvig er først og fremmest
Naturlyriker. Hans aprilkaade, viltre Vers er samlet
i en Digtsamling, der bærer Titlen »Grønne
Digte», og grønne er Digtene i mere end en
Betydning. Sarvig er en udpræget visuel
Begavelse. Alt forvandles til Billeder, som ofte
er baade originale og rammende. Hele Bogens
første Del er et dugglitrende Kaleidoskop af
Naturbilleder, der er set og gengivet med
impressionistisk Friskhed og Farveglæde. Det
er en ung Foraarsfanfare, der klinger kækt
og udfordrende gennem Litteraturens støvede
Sale. Mindre original er Bogens anden Del,
der bestaar af Tankedigte af et noget blandet
og ikke særlig klart Indhold. Det er gaaet ud
over den friske Umiddelbarhed, der foreløbig
er Ole Sarvigs største Aktiv.
Det har i dette hastige Overblik kun været
muligt at nævne en Del af de skønlitterære
danske Bøger, der er udkommet i 1943. Men
det er mit Haab, at dette flygtige Rids
alligevel maa give et vist Indtryk af de Kræfter
og Tendenser, der rører sig i den moderne
danske Litteratur. Den er ikke saa uniform
og kedelig, som man har villet gøre den. Der
er trods alt Grøde og Liv i dansk Digtning,
og saa længe der er Liv, er der Haab.
375
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
