Ord och Bild / Femtiotredje årgången. 1944 / 403 (1892-1951) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nionde häftet - Johannes V. Jensen. Af Frithiof Brandt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

03, via Suez, med længere ophold i Siam,
over Japan og De Forenede Stater, med
ophold i Chicago og New York. I en bog
fra 1901 bekender han at være besat af en
ubændig trang til at tilegne sig alt, ved at
se alt og beskrive alt, fordi hans fantasi
ikke lader sig mætte paa anden maade end
ved selvsyn. Den store verden behandler han
i en række bøger i aarhundredets første
tiaar. Det er straalende rejsebøger fra
Spanien og Frankrig, de amerikanske
romaner »Madame d’Ora» (1904) og »Hjulet»
(1905), med motiver fra New York og
Chicago; exotiske noveller og rejsebøger
som »Singapore-Noveller» (1907) og
»Skovene» (1904), den sidste med motiv fra Siam.
Som den første danske forfatter bringer
Johannes V. Jensen hermed jorden som
helhed ind i det literære synsfeldt; han er i
denne henseende den danske Kipling, den
første danske skribent, der bliver sig
bevidst som »Jordbeboer». I forhold til denne
Johannes V. Jensenske udvidelse virker de
samtidige danske digtere paafaldende
indsnævrede og blot lokalt bestemte, ja
provinsionelle.

Johannes V. Jensen 1911.

Men mellem de tre ringe — hjemstavnen,
norden og verden — er der for Johannes V.
Jensen en dybtliggende sammenhæng og et
langtrækkende perspektiv. Han rejser ud
som nordbo, og konfronterer sig med den
store verden for at konstatere ligheder og
forskelle. I Spanien, fortæller han selv,
bliver han sig bevidst som »gotisk» menneske
ved en uvilkaarlig reaktion overfor det
romanske, der virker paa ham som væsensfremmed;
i England og Amerika, derimod,
genfinder han den jydskhed, der er hans
eget udgangspunkt. Paa de lange rejser
søger han fra nu af klarhed over de blonde
folks stilling paa jorden. Det førende og
initiativrige i den moderne verden er for
ham det angloamerikanske, og heri føler
han sig hjemme. Det angelsaksiske
fornemmer han som en udløber af det nordiske,
og det centrale i det nordiske forstaar han
igennem det jydske. Saaledes knyttes de tre
ringe sammen for ham. Det er forbavsende
tidligt, at Johannes V. Jensen i hovedsagen
bliver klar over sin stilling til den moderne
verden. Væsentlige af hans synspunkter og
vurderinger finder man allerede i »Den
gotiske Renaissance» (1901), skrevet paa
tærskelen til det ny aarhundrede, for en
del inspireret af verdensudstillingen i Paris
1900. Den unge forfatter ser for sig en ny,
handlende tid, en tid, der forholder sig
direkte til virkeligheden, til
»kendsgerningen». Det er en moderne, teknisk tid,
med alle teknikens muligheder for ny
virksomhed; en tid, der i det politiske præges
af demokratisk frihed, i det personlige af
sport- og friluftsliv og af høj fysisk kultur.
Den lille bog foregriber overmaade meget
af den senere udvikling, og vender sig
samtidig polemisk mod halvfemsernes dekadente
fin de siècle-stemning. Senere har Johannes
V. Jensen med modifikation og fordybelse
omskrevet ungdomsbogen i »Introduktion

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>