Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nionde häftet - Johannes V. Jensen. Af Frithiof Brandt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til vor Tidsalder» (1915). Hertil knytter sig
ogsaa »Den ny Verden» (1907) og »Nordisk
Aand» (1911).
Johannes V. Jensen berejste altsaa
jorden, og saa og vurderede. Men da jorden er
rund, kommer man før eller senere tilbage
til sit udgangspunkt, og der er for saa vidt
ikke mere at se paa den led. Men foruden
nutiden er der fortiden, i betydningen af
forhistorien, og denne bliver digterens fjerde
udvidelse, en fjerde ring, der ikke gaar i
bredden, men i dybden, ned i tiderne, til
spørgsmaalene om hvoraf og hvordan
tingene kom. Hermed faar Johannes V.
Jensens forfatterskab sit største og
ejendommeligste perspektiv. Det er
ejendommeligt, at den digter, der fremfor nogen greb
nuet og nutiden, samtidig bliver den mest
historiske, i evolutionær forstand. Han
tilegner sig evolutionslærens materiale, baade
af biologisk, arkæologisk og etnologisk art,
gennemtrænger det med sin følelse, sin
fantasi og sin indlevelse, og former sit
største prosaværk »Den lange Rejse», der
udkommer i aarene fra 1908 til 1922.
Man har kaldt »Den lange Rejse» for
Europas selverindring, eller bedre, den
nordiske races selverindring. Værket begynder
med »Det tabte Land», der skildrer det helt
primitive kulturtrin i tertiærtiden med
tropisk-paradisisk klima. Dernæst følger
»Bræen», den store klimaændring til istid, der
ifølge digteren har betinget dannelsen af det
specifikt nordiske sind. Dernæst »Norne-Gæst»,
der skildrer nordisk oldtidskultur
paa et højdepunkt i den rige bronzealder.
Dernæst »Cimbrernes Tog», den første
nordiske udvandring mod syden, fremtvungen
af klimaforværring. Dernæst »Skibet»,
expansionen ad søvejen i den normanniske
vikingetid. Tilsidst »Christoffer Columbus»,
den sidste expansion, der fører til Amerikas
kolonisation, set under synsvinklen den
sidste folkevandring.
Man maa sikkert sige, at »Den lange
Rejse» saavel ved sit emne som ved sin
digtning er uden sidestykke saavel i den
nordiske literatur som i verdensliteraturen.
Med storladen kunst beskrives naturbaggrunden
for menneskelivet. Først er mennesket
helt i naturens vold og kampen for
livet er hovedmotivet. Med forkærlighed
skildres dernæst trin for trin de tekniske
fremskridt i den elementære redskabskultur,
der har betinget menneskets langsomme
opstigning fra barbarisk urtilstand til
begyndende human kultur. Man tør sige, at
ingen digter før Johannes V. Jensen har set
den primitive teknik i samme storhed, og
ingen med samme intuition efterfølt, hvad
det var, der skete, da mennesket afgørende
hævede sig op over dyrets lod, og skridt
for skridt blev herre over naturen. Ligesaa
dybt gaar skildringen af de nordiske folks
egenart, deres særprægede sind og instinktive
reaktioner. En række typebilleder af
mænd og kvinder viser sig plastisk for ens
blik: Dreng og Moa, der er Adam og Eva i
frigjort, naturalistisk skikkelse, Hvidbjørn
og Vaar, og mange flere. Manden, kvinden
og barnet er et slags urbillede, som digteren
bestandig vender tilbage til, den hellige
familie, i hedensk gendigtning, i sublimeste
form i myten om jægeren i »Under Ygdrasil».
Kvinden som moder, er for digteren den
forløsende magt, højest udtrykt i digtet
»Vor Frue». Den der vil forstaa Johannes V.
Jensen bør fordybe sig i »Den lange Rejse».
Man lærer her ikke blot den store
naturdigter at kende, men ogsaa den form for
menneskelighed, som Johannes V. Jensen
repræsenterer. Fremstillingen er »mytisk»,
en form digteren ogsaa har anvendt uden
for »Den lange Rejse», idet han gennem
aarene har udgivet ikke mindre end otte
bind Myter, blandt hvilke »Ved Livets Bred»
(1932) og »Sælernes Ø» (1934). Et par ord
om begrebet myte.
Det er karakteristisk for Johannes V.
Jensen, at han tidligt følte sig utilfreds med
den gængse romanform. Han fandt den for
langtrukken og for snakkende. Han søgte i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
