Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tionde häftet - Teater i København 1943—1944. Soya faar Sukces — Unge Instruktører rykker frem. Af Harald Mogensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald Mogensen
er det ikke. De saakaldte Tilfældigheder er
lovbundne. De statistiske Tal for Mord,
Færdselsulykker og Ildebrande er de samme
Aar for Aar. Livet er lige saa lovbundet som
en Sonate. Mens Personerne i »Brudstykker
af et Mønster» vidt og bredt diskuterede disse
pauvre Filosofemer, dølges de i »To Traade»
i nogle Afsides-Bemærkninger af en
Statsadvokat med brækket Ben, som for Resten
er overtaget fra »Brudstykker af et Mønster».
Med »To Traade» har Soya blot tilsigtet at
skrive Teater og intet andet. Og det er
lykkedes. »To Traade» og det efterfølgende
»30 Aars Henstand» betyder et Sporskifte i
Soyas Produktion. Han vinker med disse
Stykker Farvel til det Didaktiske med stort
D. Soya har indtil nu været en
moraliserende dansk Bernard Shaw, som vilde noget
med sine Skuespil, som oftest ved negativt
at forevise det onde og usande til Skræk
og Advarsel. Men i disse to Stykker har han
foretaget en Kovending væk fra det direkte
didaktiske, væk fra Læredramaet og derved
vist, at han ikke er Moralist af Fødslen som
G. B. Shaw.
Imidlertid er Soya nu gaaet til en stik
modsat Yderlighed. Den docerende Soya med
Katekismussen i Haanden er forsvundet
gennem Faldlemmen. I Stedet er der skudt en
Scenemester op af Brædderne, for hvem Idéen
med Livet som Tilfældighedernes lovbundne
Mønster bare er dramatisk Drivkraft. Jeg har
en Anelse om, at Soya ikke selv tror noget
videre paa denne sin Grundtanke, eller at
den spiller nogen Rolle for ham personlig.
Nogle Udtalelser i et Interview i Politiken
efter Premièren kan udlægges i den Retning.
Idéen bruges kun som Brændstof for
Dramaets fuldendte Motor. For teknisk fuldendt
er Soyas »To Traade» ligesom ogsaa »30 Aars
Henstand». Hvert Kølleslag rammer, og
Kuglen triller flot gennem Buerne. Men
samtidig med at man gabende og maabende
sluger dette virtuose Boldspil med Replikker
og Scener, saa føles Maven mere og mere
som en Slugt. Soyas dygtige Maskine snurrer
fuldendt, men den gaar Tomgang. Hans
Publikum sidder stumme af Beundring, mens
han spilles, men spørger: Hvad saa? Hvad
betød det hele? mens de gaar hjemad. For
en Digter er det ikke nok at kunne sin
Metier, saa de mest labyrintiske, dramatiske
Eksperimenter udredes med legende Lethed.
Det er heller ikke nok at besidde et Stof.
Idéer og Stof og Mennesker, som betyder
noget, som har noget paa Hjertet, det kunde
gøre Soya til en rigtig Digter! Dette
Fattighus-Dogme med Tilfældighedernes
Lovbundethed er bare en dramatisk Arbejdshypotese.
To Traade er tvundet af to sideløbende
Handlinger, som tilsidst »lovmæssigt» løber
sammen, hvorved en ganske uskyldig
Kontorchef Nielsen i den ene Handling bliver
myrdet af en skinsyg og sindssyg Ægtemand
i den anden Handling ■— tilsyneladende af en
Fejltagelse og en Tilfældighed, men der gives
ikke Fejltagelser og Tilfældigheder! Stoffet i
»To Traade» er første Klasses: Sex,- Kampen
for Karrière, Jalousi, Mord, Satire over
Kapitalister, Direktører og andre anløbne
Personer, nok et Mord, Sædelighedsforbrydelse.
Især i Skildringen af Jalousi faar Soya i
dette Stykke som i »30 Aars Henstand» en
helt personlig Tone frem, som griber og
overbeviser. Han har virkelig studeret denne
Sjæletilstand i alle dens Forgreninger og
vender da ogsaa flere Gange tilbage til sine
Iagttagelser med omtrent de samme Ord, saa
glad er han for sine Opdagelser.
Replikkunsten er fremragende, levende
individualiseret, med holbergske Djærvheder. Da
dramatiske Effekter hos Soya er lavet efter
haardkogt Recept, som Tiden og Moden i
1944 billiger det. Soya efterligner eller
overtager dramatiske Chock fra Øjeblikkets
yndede Schreckdrama, Film-thriller’en. I »To
Traade» gaar det afhuggede Kvindehoved
igen fra Filmen »Naar Mørket sænker sig». I
»30 Aars Henstand» gentages den kildrende
dejlige Skrækkelighed med Hjernen, der er
sprøjtet over paa Tapetet, to Gange og leder
derved Erindringen hen paa bloddryppende
Grand Guignol og dennes aandelige
Forudsætning, Mester Jakel-Teatret, hvori der som
oftest ikke spares paa de afhuggede Hoveder.
Soya kender ganske nøjagtigt et Publikums
Psykologi og imødekommer dets Krav. Han
viger ikke tilbage for nogen Effekt, naar den
blot slaar an, men han bruger dog sine
strategiske Virkemidler med visse Feltherrers
Klogskab. Slutpointen i »To Traade» er saa
kynisk god, at Ambrose Bierce ikke kunde
have digtet den bedre. Man forstaar,
hvorfor Soya med sine to sidste Stykker for
første Gang virkelig har slaaet sit Navn fast
og erobret sig et Publikum, og hylder ham
med professionel Beundring . . .
Dette fremragende Teaterstykke —- »To
Traade» — blev overdaadigt spillet af Det
kongelige Teaters Ensemble. Chr. Juls Iscene-
476
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
