Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elfte häftet - Den unge Christian Frederik. Af Knud Fabricius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den unge Christian Frederik
folkning; at han ikke mente at kunne stille
sig paa et rent dansk-nationalt Standpunkt
i den opblussende Strid om Sönderjylland,
gjorde ikke hans Sag bedre i det almindelige
Omdömme. Den danske Historie har siden
da ikke haft Lejlighed til at revidere
Samtidens Dom. Det store Aktstykkemateriale,
som var fornödent hertil, laa utilgængeligt
for Forskerne i den Afdeling af
Rigsarkivet, som benævnes »Kongehusets Arkiv».
Först for faa Aar siden lykkedes det at faa
dette Fond aabnet til en Offentliggörelse af
Kongens Dagböger og Breve, og nu
udgiver Rigsarkivar Axel Linvald ikke alene
et svært Bind, indeholdende Christian
VIII:s Dagböger til og med 1814, men
samtidig publicerer han förste Del af en
Livsskildring af Kongen indtil 1813 under
Titlen »Christian VIII, den unge Prins».
Christian VIII — eller, som hans Navn
egentlig var, Christian Frederik — var
födt 1786 som Sön af Frederik V.s yngre
Sön, Arveprins Frederik, og den
mecklenborgske Prinsesse Sophie Frederikke. Hans
Farbroder, den sindssyge Christian VII,
beklædte paa dette Tidspunkt Tronen, og
han efterfulgtes först 1808 af Sönnen
Frederik VI, men allerede længe forinden var
det klart for alle, at denne ikke kunde
göre sig Haab om mandlig Efterslægt til
at arve Danmark-Norges Trone. Under
disse Forhold var hans Fætter Christian
Frederik nærmest til Stillingen som
Kronprins, og allerede fra hans Barndom havde
hans Forældre haft dette for öje. Moderen
döde tidlig; Faderen, Arveprinsen, der selv
ingenlunde udmærkede sig ved Aandens
Gaver, sörgede omhyggeligt for Drengens
Opdragelse, skaffede ham gode Lærere og
overvaagede personlig disses Virksomhed.
Det er ikke Rigsarkivar Linvalds mindste
Fortjeneste, at han i sin Levnedsskildring
af Prinsen paa uigendrivelig Maade har
vist, at det drejede sig om dygtige, til Dels
betydelige Mænd, i det Hele taget saa gode,
som »Oplysningstiden» formaaede at stille
dem. Navnlig Prinsens Guvernör, Professor
Niels Iversen Schow, faar en velfortjent
Æresoprejsning. Undervisningen omfattede
mange Fag; særlig bemærker man, at der
lagdes Vægt paa at give den et nationalt
Præg. Arveprinsen var ganske vist en
bornert Månd, men han, som alle hans
Omgivelser, var tillige stærkt grebet af
dansk Sprog og Kultur. Vi er i den Periode,
som karakteriseres ved Indfödsretloven og
Mindestötterne for Statens fortjente Mænd
paa Jægerspris. Det var ikke mindst den
afgaaede Statsmand Ove Höegh-Guldberg,
som i saa Henseende stemplede baade
Fader og Sön i national Aand.
Hvad blev da Resultatet af disse
Anstrengelser? Christian Frederik var en
ualmindelig smuk og livfuld Dreng. Se paa
Jens Juels Pastel af ham i 13—14
Aars-alderen, som gengives i Linvalds Bog S. 49!
Det er den typiske opvakte Elev, man her
har for sig. Intet Under, at hans Lærere
fik ham kær; han var pligtopfyldende og
videbegærlig, havde udpræget Evne til at
forme sine Tanker, saavel mundtligt som
skriftligt, en udpræget receptiv Begavelse.
Men mere end dette; han var ogsaa i
Besiddelse af en Charme, der gjorde, at selv
de, der havde staaet i Modsætningsforhold
til hans Fader og dennes politiske Kreds,
t. Eks. först og fremmest Kronprins Frederik
(VI), ikke formaaede at unddrage sig hans
Trylleri. Afgörende Skröbeligheder
knyttede sig dog til disse lofterige Anlæg.
Allerede tidlig viser Prinsen over for sine
Söskende en Vigtighed og Selvbehagelighed,
der ganske vist begrundes med hans
aandelige Overlegenhed, men ogsaa giver sig
lignende barnlig-komiske Udslag, som dem
vi i Christian IV.s Stileböger möder over
for hans adelige Legekammerater. Noget
Mindreværdskompleks led Christian
Frederik visselig ikke af. Mærkelig er ogsaa den
Kolighed, som Prinsen lagde for Dagen selv
over for sine nærmeste; det er muligt, som
Linvald mener, at hans Lærer kan have
509
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
