Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elfte häftet - Den unge Christian Frederik. Af Knud Fabricius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Knud Fabricius
anbefalet ham en vis Forbeholdenhed over
for sine Omgivelser, men Mangelen paa
naturlig Varme og Fölelse, paa Evne til at
give sig hen i öjeblikket og lade sig
begejstre, laa dybt i hans Væsen. Der er her et
gammelklogt Træk, som i Tidens Löb förer
til Skepsis, til Tranger, til at spille
Tilskuerens Rolle og lade Initiativet glide sig af
Hænde. Endelig maa der peges paa et
sybaritisk Anlæg, som tidlig fremtræder i en
Glæde ved materielle Nydelser, Mad og
Drikke, der fulgte Prinsen gennem hele
Livet, men med udvidet Virkefelt. Om
dette har bidraget til at undergrave Viljens
Styrke, maa staa hen; Historien kender
Eksempler nok paa kraftige
Viljesmenne-sker, der samtidig gav sig deres Sanser
helt i Vold. Det er dog muligt, at Christian
Frederiks Trang til Adspredelser og
Förnöjelser har virket undergravende paa hans
Karakter; Linvald klager med Rette over,
at han havde »svigtende Forstaaelse for
Livets Alvor».
Et Hovedpunkt maa det dog være at
klare, hvor langt Christian Frederiks Evner
strakte, om han var i Besiddelse af egentlig
aandelig Selvstændighed. Paa
Videnskabens Omraade havde han
Samlertilböjelig-hed; allerede n Aar gammel beskrev han
alle Mindestötterne paa Jægerspris og
anlagde med metodisk Ordenssans
naturvidenskabelige Samlinger, der senere udvidedes
til at omfatte antike Vaser og Monter. Han
formaaede desuden senere at göre
videnskabelige Iagttagelser, f. Eks. paa
Numismatikens Omraade, der gjorde Opsigt i lærde
Kredse i Udlandet. Men til egentlig
Forskning fölte han ikke Trang og havde næppe
Evner. Prinsen var endvidere musikalsk og
havde Sans for Kunst, navnlig for Malerier.
Han har senere i Livet indlagt sig virkelig
Fortjeneste ved at stötte Kunstnere som
Eckersberg paa en Tid, da disse endnu
ikke var slaaet igennem i det almindelige
Omdomme, og han maa derfor have
besiddet et kunstnerisk Instinkt; haft, hvad
man nu vilde kalde »flair». Men ofte kunde
han ogsaa gribe besynderligt fejl, baade i
sin Bedömmelse af videnskabelige og
æstetiske Kapaciteter. I det Hele maa vel hans
Rolle over for aandelig Syssel siges at være
den begavede og interesserede Dilettants,
der ved sin Födsels ophöjede Stilling og
ved sin repræsentative Evne formaaede at
yde værdifulde Tjenester som
Födsels-hjælper. At denne Virksomhed sædvanlig
lönnedes med Utaknemlighed, skyldtes
næppe alene de modtagendes Selvfölelse,
men ogsaa Prinsens kölige Temperament,
der gav Hjælpen et Præg af Nedladenhed.
Mere utvetydige var Christian Frederiks
Anlæg paa det politiske og administrative
Omraade. Hans Militærinteresse var, i
Modsætning til de fleste Prinsers, svag, og
Hærforerevner synes han slet ikke at have
ejet. Men som det Ordensmenneske, han
var, var han glödende optaget af
Statsstyrelse, og her gjorde han som Konge
selvstændige Indsatser af virkelig Værdi. Saa
meget mere uforsvarligt var det, at han en
stor Del af sin Tid som Kronprins kunstigt
holdtes uden for Meddelagtighed heri paa
Grund af Frederik VI:s Skinsyge. Prinsen
havde ogsaa Evner til at lede en
Forsamling og sammenjevne modstaaende
Meninger til et Kompromis. Men han
formaaede ikke at binde sine Medarbejdere til
sig med Hengivenhedens Baand, og han
havde altid svært ved selv at tage en
Beslutning, en Svaghed, der udviklede sig
videre med Aarene. I en græsk Tragedie
falder Helten ikke uden egen Bröde. Naar
Christian Frederiks Liv stort set kom til at
forme sig som en Tragedie i Ordets antike
Betydning, skyldtes det ogsaa alvorlige
Karakterbrister.
Fra hans 13de Aar er hans Dagböger
bevarede, hvis Offentliggörelse altsaa nu er
paabegyndt. De omfatter et uhyre Stof;
endnu mere gælder dette dog om Brevene
til og fra ham, der desværre endnu ikke ser
Lyset. Udgiveren af Dagbogen paapeger,
510
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
