Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elfte häftet - Den unge Christian Frederik. Af Knud Fabricius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Knud Fabricius
ariförer lian som Stötte for Forbindelsen
»hendes retferdige og venskabelige
Tænkemaade imod mig», og da han gör
Regnskabet op for sig selv, lyder det paa, at
han anser hende for »udmærket smuk,
saare god, men vif, og for at elske mig
höjt. Vanskeligt vil jeg kunne lære nogen,
der i Tiden maatte blive min Brud, bedre
at kende end hende.» — Er dette luende
Elskov? Nej, hun har lagt an paa ham,
og han er gaaet i hendes Garn med lukkede
öjne.
Mærkeligt er det, at der forlob næsten to
Aar mellem Forlovelsen og Brylluppet.
Denne Tid kom i hvert Fall ikke til at
modne nogen af Parterne til Ægteskabet.
Horoskopet for dette kunde ikke blive
synderlig gunstigt; var Christian Frederik i
Besiddelse af en medfödt Charme, havde
Charlotte Frederikke paa sin Side en Hang
til at posere, der snart maatte blive
gennemskuet. Ved sin Ankomst til
Danmark havde hun saaledes studeret det
danske Kongehus’ Genealogi saa grundigt, at
hun var i Stand til at dupere
Domprovsten i Roskilde, da han förte hende gennem
Domkirkens Kongegrave. Men over for det
Arbejde paa at lære dansk Sprog og Kultur,
som man havde stræbt at vække hende til,
var hun hurtigt blevet træt. I Danmark
synes hun at være blevet modtaget med
delte Fölelser, og Kritiken mod hende var
tidlig vaagen hos de höj ere Kredses
Damer. I Begyndelsen af Ægteskabet havde
Prinseparret Bolig ved Sydgrænsen, hvor
Christian Frederik kommanderede et
Regiment, förövrigt »det raaeste og
udiscipli-nerteste af alle»; det blev derfor ogsaa
Genstand for en ubehagelig Kritik fra Frederik
VI:s Side. Værre var det, at ingen af de to
Parter i Forbindelsen synes at have taget
det helt alvorligt med deres ægteskabelige
Troskab. Det er meget betegnende for
Christian Frederik, at han ikke af denne
Grund önskede Forbindelsen oplöst, end
ikke da Prinsessens hysteriske Lidenskabe-
lighed næsten umuliggjorde Samlivet. Har
det været Hensynet til deres spæde Sön,
den senere Frederik VII, som her gjorde
sig gældende, eller var hans Kærlighed til
hende trots alt ikke bortvejret? Ophævet
blev imidlertid Ægteskabet, men dette
skyldtes Kongen selv, som af Hensyn til
hele Kongefamiliens Anseelse fandt en
Skilsmisse nödvendig. Frederik VI:s
Holdning til Christian Frederiks Ægteskab
havde förövrigt paa alle Punkter været
fuldtud korrekt. Skönt han vilde have
fortrukket en Forbindelse mellem Prinsen og
sin ældste Datter, hvormed i hvert Fald
hans kvindelige Descendens vilde vedblive
at beklæde Tronen, havde han aldrig lagt
noget Tryk paa Prinsen i en saadan
Retning, men beredvilligt givet sit Samtykke
til Forlovelsen med Charlotte Frederikke
og — ogsaa i ökonomisk Henseende —
stöttet Forbindelsen, saa længe der var
noget at stötte. Det er et af disse Vidnesbyrd
om Noblesse og varm Menneskelighed, som
man ved nöj ere Beskæftigelse med den lille
torre og bidske Konge saa ofte stöder paa.
Prins Christian Frederiks Modgang som
Officer og som Ægtemand er ganske sikkert
ikke gaaet sporlöst hen over hans
Udvikling. Ikke saaledes, at han blev grebet af
en dyb Sorg, der slog ind hos ham og förte
til en Uddybning og Lutring af hans Væsen.
Linvald taler om hans »mærkelige Evne
til at dölge sine Fölelser og tilsyneladende
Lethed ved at overvinde Skuffelser»,
hvilket vel snarere maa kaldes en vis
Overfladiskhed over for Indtryk. Noget andet
var det, at han blev rystet i sin Tro
paa sig selv og mistede sin tidligere
Selvsikkerhed. Tydeligt nok taber han ogsaa
Terræn i sine Omgivelsers Öjne; man
beskylder ham nu for Arrogance, Barskhed
over for Tjenestefolk og Nærighed, hvad
der vidner om svigtende Balance.
Alvorligst er det, at han aabenbart glider bort
fra Kongen, der hidtil havde været hans
bedste Stötte.
512
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>