Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elfte häftet - Den unge Christian Frederik. Af Knud Fabricius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den unge Christian Frederik
Det er paa denne Tid, en ejendommelig
Episode indtræder, som ogsaa syntes at
skulle beröre Christian Frederik personlig,
nemlig det svenske Tronfölgervalg 1809.
Linvald afslörer herunder en Plan af den
danske Kancellipræsident F. J. Kaas i
Forbindelse med den bekendte svenske
General Gustaf Mauritz Armfelt, der gik ud
paa, at Frederik VI skulde vælges til
Tron-fölger efter Kong Karl XIII, men at han
derpaa skulde adoptere Gustaf IV. Adolfs
Sön, Prins Gustaf og formæle denne med
sin Datter Caroline. Den danske
Tronarving Christian Frederik vilde herved
miste sin Udsigt til at beklæde
Danmark-Norges Trone og skulde til Gengæld
soulage-res i Hertugdommerne Sönderjylland og
Holsten. Linvald mener, at Kaas ikke kan
have fremsat en saadan Plan uden at have
sikret sig sin Konges
»Forhaandstilslut-ning» til den. Dette maa dog forekomme
Læseren overordentlig tvivlsomt. Vi ved
saa lidt om Planen, der fremsættes for
Kongen paa en ret forblommet Maade og
hurtigt falder til Jorden, og det vilde kun
stemme daarligt med Frederik VI :s
gen-nemhæderlige Tankegang at göre Forsög
paa at gaa sin Fætter for nær i hans
Rettigheder. Ydermere betegner Kongen selv
straks efter Planen som »under al Kritik»
og peger paa, at han ved at fölge den vilde
»begaa en Uretfærdighed mod Prins
Christian af Danmark og skille mit
Fædreneland ved Hertugdommerne». Han ender
med at sige: »Jeg gruer over Tanken, og
det gjör mig ondt, at Kaas har haft samme.»
Der er ikke den ringeste Aarsag til at
betvivle, at Kongen her er fuldt oprigtig.
Mere Grund er der til at lægge Vægt paa
den Rolle, Prinsen kom til at spille ved det
andet svenske Tronfölgervalg 1810 efter
Karl Augusts pludselige Död. Da kom
Christian Frederik endog paa Tale som
Tronkandidat, og skönt Kong Frederik VI
önskede selv at blive valgt, lagde han dog
ikke Skjul paa, at han foretrak at se sin
33—Ord och Bild, 53 :e årg. ~Z
Fætter i Stillingen frem for sin Svoger,
Karl Augusts Broder, Frederik Christian af
Augustenborg. Ogsaa i Sverige fandtes der
en Gruppe, som hellere vilde have Prinsen
end den enevældige danske Konge til
svensk Tronfölger, ja, som endog var
til-böjelig til at sætte ham foran for Hertugen
af Augustenborg. Som bekendt blev
Resultatet ingen af de tre Mænd, men Karl XIV
Johan. For Christian Frederik havde
Begivenheden dog ikke blot haft den
Betydning at henlede Opmærksomheden paa ham
i videre Kredse; den havde ogsaa modnet
ham politisk og vakt hans Kritik af den
danske Regering, som havde ladet Maaneder
gaa hen, för den gjorde alvorlige
Anstræn-gelser for at realisere Nordens politiske
Forening. Denne Kritik skulde vokse
yderligere i Löbet af de fölgende Aar.
Det hörer ikke til de mindst fængslende
Sider i den nye Livsskildring at fölge,
hvorledes Christian Frederik i denne Tid blev
klar over den uhyre Fare, som truede det
dansk-norske Monarki, da det, samtidig
med at være i en ulykkelig og haablös Krig
med England, truedes af de stadig
tydeligere svenske Planer om en Erobring af
Norge. Efter Tronfölgervalget 1810 var det
hans Mening, at Danmark burde opgive
Napoleons Parti og trods alt, hvad det
havde lidt fra engelsk Side, slutte sig til
denne Magt. En dyb Sympati for Norge,
»dette herlige Land, hvori nu saa megen
Nationalaand, saa uskrömtet Hengivenhed
for Kongen og Kongehuset luer»,
bestyrkede ham i dette Synspunkt. Christian
Frederik var efter sit hele aandelige Præg
det 18. Aarhundredes Månd, og dette
Aarhundredes Danskere nærede en sværmerisk
Kærlighed til Sagalandet med dets gamle
Odelsret og Bondefrihed. Allerede 1806 var
han blevet Præsident for det norske
Viden-skabsselskab i Trondhjem, skönt han aldrig
havde sat sin Fod i dette Land. Han kom
herved ind i de Klager, der paa norsk Side
rejstes over Regeringens Styre, og i de
3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
