Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elfte häftet - Den unge Christian Frederik. Af Knud Fabricius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Knud Fabricius
önsker om Reformer, som levede nord for
Kattegat. Med stor Iver arbejdede han for
Videnskabsselskabets Fremme, og gennem
sin Ven Carsten Anker, der var en loyal
Kritiker af den danske Statsstyrelse, förtes
han til Forstaaelse af engelsk Frihed og
engelske Indretninger. Længe holdt Kong
Frederik igen over for de norske Krav,
men i Septbr. 1811 gik han endelig ind paa
Oprettelsen af et særligt norsk Universitet.
Ved Festen i denne Anledning var det,
Christian Frederik, som
Videnskabsselskabets Præsident, förste Gang havde virkelig
Succes, da han i en vægtig og formfuldendt
Tale takkede Kongen for hans Gåve. Med
eet Slag drejede han hermed, efter flere
Aars Leven i Skyggen, Offentlighedens
Opmærksomhed mod sig. Fra dette öjeblik
ventede man almindeligt, at han skulde
sendes til Norge som Statholder og General
for at redde Landet for Danmark. Endelig, i
April 1813 böjede Frederik VI sig og
foretog Udnævnelsen. Forklædt som Matros for
at undgaa de engelske Krydsere slåp
Christian Frederik en Maaned senere i aaben
Baad over Skagerak og landsteg i Norge
for at spille den kortvarige, men
betydningsfulde Rolle, som Skæbnen havde i
Baghaanden til ham. Men paa dette
spændende Punkt bryder Rigsarkivar Linvalds
Levnedsskildring forelöbig af.
Det er, som at blive revet lös fra en
Roman, just da den nærmer sig Klimaks.
Men i et historisk Arbejde vil den kyndige
Læser i Forvejen kende Udgangen, og i
dette Tilfælde ved han, at Christian
Frederiks Optræden i Norge blev alt andet end
en Sejr. En anden Sag er det, at hans Kamp
förte til »Folkesuverænitetens Hævdelse»,
som Halvdan Koht har udtrykt det, men
var det först og fremmest dette, som det
selvstændige Norges förste Konge havde
tilstræbt? Vil Christian Frederiks nyeste
Historieskriver i hvert Fald kunne bevise,
at han har spillet en större Rolle i Norge,
en mere heroisk Rolle, end man hidtil har
tillagt ham? Med Spænding vil man til sin
Tid gribe Fortsættelsen af Rigsarkivar
Linvalds Bog for et se, om dette er Tilfældet.
Vil hans Helt da være stor nok til at kunne
»bære» en Monografi i flere Bind?
Aabenbart kan han ikke nænne at lade
Læseren i forelöbig Uvished, og i
Indledningen til det foreliggende Bind, der
behandler den hidtidige Forskning over
Christian VIII, drager han Tæppet en
Smule til Side, saa at man kan skimte
hans Skibs fremtidige Kurs. Angaaende
Christian Frederiks Deltagelse i
Begivenhederne i Norge 1814 hævder han, at den
ret beset har været til alle de nordiske
Landes Lykke. For Norges Vedkommende
vil de fleste give ham Ret. Christian
Frederik har — i det mindste —■ sin Del i
Grundlæggelsen af Norges Selvstændighed og
politiske Frihed. — Noget mere Tvivl kan
man nære om Rigtigheden af Linvalds
Paastand, at »Tvillingrigernes» Adskillelse
ogsaa blev til Lykke for Danmark. Denne
Paastand, — der vistnok kan föres tilbage
til afdöde Prof. Edv. Holm, — begrundes
med, at hvis den norske Frihedstrang var
brudt frem inden for det dansk-norske
Monarki samtidig med det
slesvig-holsten-ske Röre, vilde disse forenede Bevægelser
have sprængt det gamle Rige til Atomer.
Men det er ogsaa tænkeligt, at den norske
Bevægelse vilde være blevet modificeret
ved, at det tyske Element inden for
Helstaten samtidig rörte paa sig, og at Norge
under skandinavistisk Paavirkning havde
stöttet Danmark over for den truende
politiske Fare. Det er bekendt, at det
nordiske Element inden for Monarkiet ved
Kielfreden sänk fra 4:1 til 2:1, og dette er
hidtil altid blevet betragtet som en
Svækkelse i national Henseende. — Men i hvert
Fald vil det næppe lykkes Forfatteren at
overbevise sine Læsere om, at Christian
Frederiks Virksomhed i Norge i sine Fölger
ogsaa var til Lykke for Sverige. Naar dette
begrundes med, at den svensk-norske
514
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
