Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tolfte häftet - Lorenzo il Magnifico: Nencia fra Barberino. Oversat af J. V. Lind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N en c i a fra Barberino
Digtet gjorde stor Lykke i Lorenzos Kreds,
og hans ældre Ven, Digteren Luigi Pulci, slog
straks ind paa samme Genre, uden dog paa
langt nær at komme paa Højde med sit
Forbillede. Værre gik det imidlertid efter
Lorenzos Død, da langt mindre Digtere følte
sig kaldede til at pynte paa det populære
Digt ved talrige pudsige Indfald uden at
betænke det skæbnesvangre: for meget. Digtet
voksede og voksede derfor, til det naaede 50
Ottaver i Stedet for Lorenzos 20. Dermed
sprængtes dets elegante Komposition
fuldstændigt, og fra at være en sammenhængende
Monolog, hvormed Vallèra fordriver
Ventetiden ved Aaen, indtil Nencia kommer og
han lover hende Halsbaand og andre
Herligheder, blev det til en spredt Række Episoder,
hvoraf nogle kan være morsomme nok, men
Helheden savner ganske Originalens Finhed
og Maadehold. Denne travesterede Udgave
blev senere trykt, medens Originalen helt
glemtes, indtil den i Begyndelsen af dette
Aarhundrede blev fremdraget og udgivet af
Guglielmo Volpi. Det er den, der ligger til
Grund for denne Oversættelse.
BONDEN VALLÈRA FRA BARBERINO:
Jeg synge vil i Elskovs hede Flamme
om Pigen, der mit Liv har plat lagt øde.
Naar Ord til hendes Pris mit Øre ramme,
saa flyver Hjærtet hende selv imøde.
Hun er saa køn, at alle staar til Skamme,
men pas paa Ilden fra de Øjne søde!
Jeg si’er, at nu kan alle Pi’er sig lægge,
og jeg har vær’t i mangen By og Flække,
i Empoli, naar dér de Marked holde,
i Prato, Monticelli, San Casciano,
i Poggibonsi, San Donato, Colle,
i Greve og tilvejrs i Decomano,
bag Castelfrancos og Figlines Volde,
i Borgo og San Piero, Gagliano;
dog allerskønnest paa den ganske Jord
er Barberino, hvor min Nencia boer.
Saa gæv en Pige har jeg aldrig set,
og helt fra Barnsben af er vel hun avet:
et Ansigt med et Smil, der passer te’et,
og saa et Ho’de, der er dejligt lavet;
bag Øjenvipperne er Fest beredt:
naar de gaar op, saa bli’r jeg rent akavet.
Og fiks er Næsen, med et Snit, ved Gud!
som var den med et Hulbor formet ud.
De røde Læber er vel nok Koraller,
men dog er Tænderne det allerbedste:
mindst en Snes Stykker der pr. Kæbe falder,
og hvidere dem ejer ingen Heste.
De lyse Kinder skinner som Krystaller,
og Sminken kan hun rolig gi’ sin Næste,
for rødt som Rosen blusser Kinden midt paa,
saa no’et saa dejligt har jeg aldrig set paa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
