Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tolfte häftet - Lorenzo il Magnifico: Nencia fra Barberino. Oversat af J. V. Lind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N e 11 c i a fra Barberi no
Forstod du, Nencia, hvor mit arme Hjærte
dog elsker tvende søde Øjnes Brand,
og kendte du min Kval og svære Smerte,
der er, som om man trak mig ud hver Tand,
da kunde du ej længer dig forhærde,
men gav det Tjenerslæng et Spark paa Stand
undtagen din dig elskende Vallèra,
og du kan tro, vi to fik Glæde derå’.
Men du, min Pige, la’r min Pine tære
paa mig, mens grumt du nyder al min Ve.
Aa, blot jeg uden Smerte kunde skære
mit Hjærte fra mit Bryst, du vilde se,
hvor skønt det staar i Blus for dig, du kære;
ja, i din Haand jeg vilde det beté,
og lod du for din grumme Kniv det bløde,
saa raabte det kun: Nencia, Nencia søde!
Naar jeg ser dig med samt din Venneskare,
saa maa jeg med, det hjælper ej at mukke,
og hilder een dig da i Blikkets Snare,
flakser mit Hjærte mod sit Indelukke.
Du tynger altid paa det som en Mare,
og Staklen letter sig ved tusind Sukke,
der uden Tøven sætter Kurs mod dig,
mens klare Taarer triller samme Vej.
Inat slog Søvnen fejl, skønt alt var stille,
og Timerne som Snegle sig bevæged,
for skulde jeg idag ej ud med Kvæget
og dig og se de søde Øjne spille?
Saa gik jeg udenfor, hvor Luften kvæged,
og satte mig ved Bagerovnens Pille
og grublisered godt halvanden Time,
til Maanen skjulte sig bag Skyers Stime.
Og da jeg nys saa dig fra Stalden komme
med Faareflokken og din gode Hund,
slog Hjærtet i mig paa den store Tromme,
og salte Taarer væded Kind og Mund.
Saa fik jeg Fløjten op af Kappens Lomme
og drev afsted med Kalvene en Stund.
Vi naaede snart til vores Græsgang hen
og vented dig, men du gik ind igen.
Jeg slængte mig i Græsset hist ved Kanten
af Aaen, der tværs over Engen gaar.
En fuld halv Time vented jeg min Sandten,
men der kom hverken Nencia eller Faar.
Hvor bli’r du af? Hvortil dog denne Fjanten,
der gør i Dagens korte Timer Skaar?
Skynd dig og kom! Vi som vort Kvæg min Tro
som een vil græsse, om vi end er to.
557
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
